Som at løbe et maraton uden træning

Af: Otto Skak, direktør SlotssøBadets Fond

Den: 16.03.2021 kl. 08:00

Når verden slipper fri af Covid-19-skyggen, og vi igen skal fylde sports- og fritidsfaciliteter, inklusive fitness centre, med aktivitet og mennesker. Så venter en ny barsk virkelighed og nogle store udfordringer, som kræver, at man allerede nu sætter gang i nyt: aktiviteter, koncepter, kommunikationskanaler og træning. 

Spørger man eksperter, tror de fleste først på, at restriktionerne i større grad bliver ændret efter påske. Det betyder, at hele sports- og fritidsbranchen i over et år har skullet virke under helt særlige vilkår og indflydelse/styring af eksterne forhold. Men reelt set startede den udvikling faktisk for mere end 10 år med den store disruptionsbølge. 

I 2007 blev app’en Endomondo grundlagt. Endomondo var det første danske bud på, hvordan folk kunne tracke deres egen træning og dele den på de sociale medier. Det er værd at bemærke, at det faktisk var mere end et år, før Danmark blev et Facebook-land (grundlagt i 2004). Nu er der mange apps, ure og telefoner, der kan det samme. Med mulighed for at tilrettelægge og følge egen træning og udvikling, ligesom man kan dele det med hele verden på et splitsekund, stiller kunderne stadigt større krav til muligheder og fleksibilitet. 

Den efterspørgsel har kommunerne også mærket. For at imødekomme behovet og fremstå som dynamiske og aktive kommuner er der skudt trailparks, outdoor fitness, naturstier, havnebade og lignende op over alt. Som en helt fantastisk bonus har Covid-19-restriktionerne lært os at bruge dem. Med andre ord er de enkelte kommuner indtaget en ikke-planlagt konkurrentrolle. Det bør være fritids- og idrætsfaciliteternes stikord til at stille sig klar i startblokken med masser af nye initiativer, services og måder at kommunikere det ud på. 

For fakta er, at Covid-19 har ændret vores måde at være aktive og få oplevelser på – og der bliver endnu hårdere kamp om brugernes tid og gunst, når alt igen er åbent. Så at afvente og ikke forberede sig på nyt og andet vil være som at skulle løbe et maraton uden træning, når verden åbner igen. 

Nu har folk fået træning gratis, når de havde lyst i et år, hvorfor skal de så betale for at gøre det, når det passer os, efterfølgende? Det skal de da heller ikke, hvis vi ikke kan tilbyde noget ekstraordinært. Og kommunikere med dem, hvor de er. Er du klar på Facebook, Instagram, TikTok, WhatsApp og Strava – for ikke at tale om dine egne kommunikationskanaler som sms, mails og reklamer? 

Bruger du lockdown på at tænke nye produkter, lære dine potentielle kunder at kende og forberede hele dit fysiske og virtuelle setup til dialog, aktiviteter og oplevelser? Mit råd er at sikre, at du enten har eller ansætter innovative medarbejdere. Giver dem ansvar og midler til at sætte i gang. Bidrag til processen. Motiver til resultatet. Inkluder også lokale foreninger og samarbejdspartnere, så der opnås en god energi og ejerskab, og ingen bolde bliver tabt. Husk også at få den lokale kommune med. De har også ledig kapacitet, dygtige medarbejdere og uudnyttede muligheder. 

Vi er ved at invitere alle vore foreninger til et Teams-seminar, hvor der skal nedsættes en arbejdsgruppe. Derudover har vi taget initiativ til en sambooking-ordning, hvor ældre og unge skal træne og spille sammen og motivere hinanden. Dette er bare nogle få eksempler. Vi har mange flere. Du skal til at i gang. Når der bliver fløjtet til start, er det for sent. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Som at løbe et maraton uden træning Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger