Samarbejdet med den lokale folkekirke er til fordel for alle

Af: Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Den: 21.09.2020 kl. 11:36

Tirsdag den 15. september blev der afholdt menighedsrådsvalg til landets 1.653 menighedsråd. Denne gang ikke som et afstemningsvalg, som vi kender det fra kommunalvalg, men på valgforsamlinger, hvor de fremmødte efter behørig kontrol af valglister stemte på de opstillede kandidater. Godt 12.000 engagerede borgere er nu klar til at gøre en indsats for deres lokalsamfund og for deres lokale kirke.

De danske kommuner og folkekirken har et godt samarbejde, hvor man i fællesskab bidrager til at gøre sikkerhedsnettet, der er spændt ud i velfærdssamfundet, mere fintmasket. De danske kommuner og folkekirken har en smule berøringsangst over for hinanden. 

Hvilken af disse to påstande er egentlig den mest korrekte? 

Der vil helt sikkert kunne findes repræsentanter til det første synspunkt, men jeg tror dog også, at der fortsat er nogle steder, hvor berøringsangsten er til stede.

Der er mangfoldige mulige samarbejdsflader mellem kommuner og folkekirke, men i bund og grund handler det om mennesker og ikke mindst dem, der på forskellig vis er i en sårbar/udsat situation. For eksempel ældre, mennesker i sorg, demensramte, ensomme, udsatte børnefamilier og misbrugere. 

Samarbejdet mellem kommune og folkekirke foregår mange steder allerede – og samarbejdet er i en positiv udvikling. Vi ser det udfoldet på konferencer med deltagelse af politikere, kommunale embedsfolk, folkekirken, de folkekirkelige organisationer og frivillige. Her skabes der fælles forståelse af og dialog om opgaverne, og hvordan vi sammen kan styrke indsatsen og øge den kvalitet, der gives til de udsatte og sårbare.

Et samarbejde er stærkest, når begge parter yder noget til det. Dér, hvor det bliver til reel samskabelse.

Noget af det, kirken har i sit DNA, er synet på det enkelte menneske. I Danmark har vi et godt velfærdssamfund, som holder et sikkerhedsnet ud under de mennesker, som har behov for hjælp. Men det er ikke økonomi alene, der kan gøre sikkerhedsnettet fintmasket eller sikre et værdigt liv. Det handler også om menneskesyn, omsorg og nærvær og om tid. Her går folkekirkens præster og frivillige ind og udfylder hullerne. I samarbejdet kan kommunen byde på professionalisme og økonomiske ressourcer i forhold til de opgaver, der skal løses i lokalsamfundet. Kommunerne kan nå længere ud, hvis man understøtter de frivilliges indsats med faglighed og professionalisme. Menighedsrådet er en lokalt forankret, demokratisk myndighed, der er med til at lægge rammerne for den lokale folkekirkes indsats. I mange lokalsamfund er det den eneste samfundsbærende institution, der er tilbage, efter at skolen er lukket, og biblioteket er nedlagt. Jeg håber, at samarbejdet mellem de nye menighedsråd og kommunerne kan styrkes i de kommende år – som reel samskabelse. • 

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Samarbejdet med den lokale folkekirke er til fordel for alle Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger