Af: Adjunkt Iben Lykkebo og videreuddannelsesleder Rasmus Kjær, Københavns professionshøjskole.

Den: 04.04.2019 kl. 12:17

Hvordan når man til erkendelse af, at fremtiden ikke læng­ere efterspørger de kompetencer, man har opbygget gennem uddannelse og karrierer? Hvad gør man, når man endelig erkender det? Hvad gør man, når man har taget de første skridt, men begynder at tvivle på, om man gør det rigtige? Svaret er, at man bør opsøge en professionel vejleder. Hvis man altså kan finde én. 

Med nedlæggelsen af landets VEU-centre er der ikke længere oplagte kandidater til at varetage vejledningsansvaret i forhold til voksne, der har svært ved at håndtere arbejdslivet og tilværelsen i det hele taget. Derfor er vi nødt til at sikre, at jobcentre og arbejdspladser har stærke vejledningskapaciteter med faglig indsigt i og viden om den proces, som den enkelte skal igennem – og med fagligt funderede metoder til at støtte i forløbet.

Kunsten for fremtidens arbejdstagere er at få øje på, hvordan egne kompetencer med den rette omskoling eller videreuddannelse kan bringes i anvendelse, så der skabes helt nye koblinger mellem evner og jobveje. Men den disciplin er ikke let, og for de fleste kræver det professionel understøttelse at opnå mestring af den.

Det er godt, at vi med VEU-aftalen fra 2017 kan forvente bedre investering i efter- og videreuddannelsesområdet. Et lettere overskueligt AMU, en fælles digital indgang til efteruddannelser og bedre økonomiske incitamenter til at ville efteruddanne sig. Det er også godt, at regeringen med sit ungeudspil i december 2018 ønsker at opprioritere vejledningen om valg af uddannelse og erhverv på ungdomsuddannelserne. Men hvad med de voksne, der enten ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de var unge – eller de voksne, der oplever at deres oprindelige uddannelse ikke længere rækker i deres job?

Det er på både jobcentre og arbejdspladser nødvendigt at styrke vejledningen af voksne, der befinder sig i arbejdslivsrelaterede overgangsfaser. Det kan være mureren med nedslidte knæ, der af åbenlyse årsager må gå nye veje. Det kan også være fysioterapeuten, som efter en længere periodes arbejdsløshed har behov for at sætte sine kompetencer i spil på nye måder. Fælles for dem begge er, at de ikke alene er hjulpet med fælles digitale indgange til efteruddannelse eller kurser i at surfe i jobbanker. De befinder sig begge i en overgangsfase, der udfordrer deres faglige identitet og måske hermed det livsgrundlag, som de forestillede sig, skulle have båret fremtiden. De har behov for professionel vejledning mere end rådgivning

Vejlederen skal i modsætning til rådgiveren ikke blot agere analytisk ekspert. Formentlig er både mureren og fysioterapeuten helt bevidste om analysen, men at handle på den og handle i overensstemmelse med sig selv kræver mod, motivation og en forståelse, som en professionel vejledning kan understøtte.  

På samme måde som det kræver både viden og erfaring at blive en god bager eller cykelsmed, kræver det særlige kompetencer at vejlede voksne i overgangsfaser på arbejdsmarkedet. I jobcentrene findes der dygtige og dedikerede medarbejdere med mange forskellige, faglige baggrunde. De har det til fælles, at de arbejder med borgere i overgange på arbejdsmarkedet – men deres faglige afsæt i arbejdet kan være vidt forskelligt. Et oplagt forslag er at sætte gang i en vejledningsfaglig kompetenceudvikling for at skabe et fælles fagligt afsæt for arbejdet med borgere, der skal støttes i forbindelse med omskoling, videreuddannelse og en ny arbejdsidentitet. Skal vi løse beskæftigelsesudfordringerne i fremtiden, kræver det, at vi investerer massivt i de vejledningsfaglige miljøer, og at vi opbygger dem der, hvor de åbenlyst mangler.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Professionel vejledning er en nødvendighed i et omskifteligt jobmarked Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger