Politisk tøven om minimumsnormeringer vil ingen ende tage

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Af: Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Den: 25.04.2019 kl. 10:37

Der er kvoter for fisk, låg på topskatten og prop i antallet af unges uddannelser. Der er aftalt mindsteløn og maksimumudledning, der findes fartgrænser og endda regler for, hvordan og hvor længe man må opholde sig i en offentlig skov.

Men – kommer det til at trække en klar nedre grænse for, hvilken velfærd vi vil tilbyde børn, forældre og medarbejdere i landets vuggestuer og børnehaver, vil den politiske tøven ingen ende tage.

 Senest har vi skullet lægge øre til argumentet om, at minimumsnormeringer er et indgreb i det kommunale selvstyre. At det ville kortslutte lokal planlægning i dagtilbuddene og mindske lederes og medarbejderes evne til at tænke kreativt. Det har jeg svært ved at se. Hvordan kan en klar beskrivelse af antal børn pr. voksen i dagtilbud bryde med kommunernes ret til at bestemme selv? Det er ikke mere indgribende end det udmærkede loft over antal elever i folkeskoleklasser, som findes allerede. Hvis vi kan tage fat i skolerne, så bør vi da også kunne tage fat der, hvor børns udvikling går stærkest. Samtidig forhindrer klasseloftet mig bekendt hverken skolernes individuelle planlægning eller deres evne til at tænke kreativt, og der er da også bred politisk opbakning til klasseloftet.

Man kunne ønske, at enigheden rakte lige så langt, når det kommer til minimumsnormeringer. Sagen er, at 80 procent af kandidaterne på tværs af alle partier før seneste kommunalvalg sagde, at de ville have mindstenormeringer i vuggestuer. Det viste et træk i Altingets kandidatdatabase. Alligevel har det været knapt med handlinger efter valget, men når det kommer til at (op)finde undskyldninger for ikke at indfri løfterne, fejler kreativiteten ikke noget. Senest argumentet om det kommunale selvstyre.

Der er masser af plads til individuel planlægning og forskellige prioriteringer inden for minimumskravet – ligesom vi kender det fra skolernes loft. Som jeg ser tilstanden i dagtilbuddene, kan det nærmest være umuligt at lave god pædagogisk ledelse, hvis man har så få ressourcer som nu. En leder kan have virkelig vanskeligt ved at tage medarbejdere ud til udvikling eller til at søsætte nye tiltag, uden at det har voldsomme konsekvenser i hverdagen. Derfor vil et krav om minimumsnormeringer ikke begrænse kreativitet og planlægning, men derimod styrke det lokale rum til ledelse.

Minimumsnormeringer er ikke, at der på ethvert tidspunkt i løbet af dagen skal leves op til kravet om, at der f.eks. maksimalt må være tre børn pr. voksen i vuggestuen og seks børn pr. voksen i børnehaven. Det er derimod et nationalt loft over, hvor mange børn der højest må være pr. pædagogisk medarbejder i dagtilbuddene. Det er et krav, som bør indføres som et økonomisk løft fra Christiansborg. Nu.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Politisk tøven om minimumsnormeringer vil ingen ende tage Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger