Nu mangler vi bare Rebild og Aalborg

Formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm

Af: Formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm

Den: 09.05.2019 kl. 11:01

Mariagerfjord Kommune har netop underskrevet en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Nordjylland. Dermed har 8 ud af 10 nordjyske kommuner sagt ja tak til at samarbejde med Dansk Byggeri og de lokale bygge- og anlægsvirksomheder om at vise eleverne i folkeskolen de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver, og samtidig sikre, at alle unge, der starter på en erhvervsuddannelse, får en læreplads. Vi har rigtig gode erfaringer med partnerskabsaftalerne, både i forhold til at få folkeskolerne til at bruge faget ”Åben skole” til at komme på virksomhedsbesøg eller finde erhvervspraktik til de elever, som har lyst til at opleve hverdagen hos for eksempel en tømrermester eller en større anlægsvirksomhed. 

Nu mangler vi bare, at Aalborg og Rebild Kommuner også siger ja tak til en partnerskabsaftale, så hele Nordjylland kan arbejde sammen om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og dermed sikre, at vores lokale virksomheder også i fremtiden kan få de medarbejdere, de har brug for. Særligt vores nordjyske hovedstad, Aalborg, burde gå foran på netop denne dagsorden. 

Når vi samarbejder på tværs og snakker sammen, er det nemmere at finde løsninger på de udfordringer, som vi hver især står med. Vi har rigtig gode erfaringer fra vores partnerskabsaftaler rundt omkring i hele landet. I Dansk Byggeri Nordjylland håber vi på, at Rebild og Aalborg også vil være med.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Nu mangler vi bare Rebild og Aalborg Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger