Nej til øget landsudligning

Af: 33 borgmestre i og omkring hovedstadsregionen, se nederst i indlægget

Den: 21.01.2015 kl. 10:52

En kreds af otte kommuner har fremført en række synspunkter om en reform af udligningssystemet under titlen ”Bedre balance nu”. Baggrunden er, at der som led i beskæftigelsesreformen skal ske en omlægning af refusionen på beskæftigelsesområdet, og det sammenblander de otte kommuner så med den interne udligning i hovedstadsområdet. Det er en meget forsimplet sammenkædning, der måske er let at kommunikere og komme i medierne med. Men de to ting har ikke noget med hinanden at gøre, og de ottes argumentation bygger på et forkert grundlag.

De otte kommuner hævder, at kommunerne i hovedstadsområdet ved hjælp af udligningssystemet kan opretholde et betydeligt højere serviceniveau end resten af landets kommuner. Det billede kan vi slet ikke genkende. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for serviceniveau viser, at kommunerne i hovedstadsområdet stort set har samme serviceniveau som resten af landets kommuner. Desuden er forskellene i serviceniveauet løbende blevet indsnævret siden kommunalreformen i 2007. Der er intet, der tyder på, at udligningssystemet tillader en skævhed i kommunernes muligheder for at tilbyde et relativt ensartet serviceniveau.

Samtidig betaler borgerne i hovedstadsområdet en større andel af deres indtægter i samlet skat (indkomstskat og grundskyld), hvilket betyder, at borgere i hovedstadsområdet har færre penge til rådighed. Beregninger fra Penge & Privatøkonomi viser desuden, at en typisk familie i kommuner uden for hovedstadsområdet i gennemsnit har 82.000 kroner mere i rådighedsbeløb om året.

Hovedstadsudligningen er etableret, fordi hovedstadsområdet udgør et sammenhængende bolig- og arbejdsmarked, der er opdelt i flere kommuner, som har en betydelig indbyrdes pendling. De otte kommuner argumenterer med, at der stort set ikke er forskel på omfanget af pendling i hovedstadsområdet og resten af landet, og at der derfor ikke er behov for en hovedstadsudligning. Det er ikke korrekt. 62 procent af alle job i hovedstadsområdet udføres af borgere, der pendler til jobbet i en anden kommune. I resten af landet gælder det kun for 29 procent.

Det er vigtigt at understrege, at hovedstadsudligningen udelukkende finansieres af kommunerne i hovedstadsområdet. Der er altså ikke tale om, at hovedstadskommunerne tager penge fra provinsen. I forvejen overføres der hvert år 10 milliarder kroner via udligningssystemet fra hovedstadsområdet til de øvrige kommuner. Hovedstadsområdet er som bekendt hele Danmarks vækstlokomotiv. En øget landsudligning vil hæmme væksten i hovedstadsområdet til skade for hele landet. •

Følgende 33 borgmestre er medunderskrivere på dette indlæg: 

Steen Christiansen (S), Albertslund, Jørgen Johansen (K), Allerød, Jesper Würtzen (S), Ballerup, Ib Terp (S), Brøndby, Eik Dahl Bidstrup (V), Dragør, Willy Eliasen (V), Egedal, Jørgen Glenthøj (K), Frederiksberg, Thomas Lykke Pedersen (S), Fredensborg, John Schmidt Andersen (V), Frederikssund, Ole Bondo Christensen (S), Furesø, Hans Toft (K), Gentofte, Karin Søjberg Holst (S), Gladsaxe, John Engelhardt (V), Glostrup, Pernille Beckmann (V), Greve, Kim Valentin (V), Gribskov, Steen Hasselriis (V), Halsnæs, Benedikte Kiær (K), Helsingør, Thomas Gyldal Petersen (S), Herlev, Dorte Meldgaard (K), Hillerød, Helle Adelborg (S), Hvidovre, Michael Ziegler (K), Høje-Taastrup, Morten Slotved (K), Hørsholm, Ole Bjørstorp (S), Ishøj, Frank Jensen (S), København, Flemming Christensen (K), Køge, Sofia Osmani (K), Lyngby-Taarbæk, Joy Mogensen (S), Roskilde, Jens Ive (V), Rudersdal, Erik Nielsen (S), Rødovre, Niels Hörup (V), Solrød, Mogens Haugaard Nielsen (V), Stevns, Henrik Zimino (S), Tårnby, Henrik Rasmussen (K), Vallensbæk.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Nej til øget landsudligning Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger