Rasmus Edelberg, landsformand, Skole og Forældre

Af: Rasmus Edelberg, landsformand, Skole og Forældre

Den: 24.01.2019 kl. 12:30

En EU-undersøgelse viste for nylig, at vi har et rigtigt godt uddannelsessystem i Danmark. Det betyder imidlertid ikke, at den danske folkeskole er fri for problemer.
Når vi spørger forældre til børn i folkeskolen, hvad det største problem i folkeskolen er, svarer de fleste forældre noget i retning af for meget uro, larm, mangel på koncentration eller ballade i timerne. 

Uro i timerne er et komplekst problem, hvor elevtype, forældrenes opdragelse, lærerens autoritet, pædagogisk indsats og skoleledelse alt sammen spiller en rolle.

Det er kommunens opgave at skabe rammer for folkeskolen, så ansatte og elever har en reel mulighed for at sikre en hverdag uden uro, larm og ballade. Efter min mening har for mange kommuner svigtet denne opgave på især et punkt. 

Fra 1997 til 2017 er den gennemsnitlige klassekvotient steget fra 18,8 til 21,8 elever pr. klasse. I dag er der i snit tre elever mere i hver klasse end for bare 20 år siden. Tre elever mere, som underviseren skal håndtere, rumme, socialisere og lære noget. 

Mange klasser med en høj klassekvotient gør det sværere for læreren at sikre ordentlige forhold for inklusion og differentieret undervisning, som ellers er helt centrale sociale, pædagogiske og didaktiske mål for folkeskolen. 

I dag ser vi ofte en tilbøjelighed til at fokusere på delene og ikke helheden i skolen, når man leder efter årsag­er. Underviseren skal da bare have et kursus i klasserumsledelse, hvis der er uro i timerne. Eller lidt sparring med en inklusionsvejleder, hvis eleverne hænger på væggene. Eller en snak med skolelederen, hvis eleverne lærer for lidt. Eller et alvorsord med forældrene, hvis børnene ikke taler med respekt for læreren. Velmenende forslag, der kan være gode hver for sig, men det må ikke ende med, at vi mister blikket for de fælles grundlæggende vilkår, der bestemmer skoledagens kvalitet.

Hver fjerde elev går i en klasse, hvor der er 25 elever eller flere. I kommuner som eksempelvis Egedal og Dragør er det op mod halvdelen. Kommunerne bliver efter min opfattelse nødt til at anerkende og tage konsekvensen, når der er stoppet for mange elever ind i klasserne – også selvom det kan være lovligt med helt op til 30 elever i klassen.

Jeg mener, en norm med højst 24 elever i hver klasse vil støtte kvaliteten af undervisningen, trygheden og elevernes læring i folkeskolen. Brug gerne kvalitetsrapporten til at vurdere denne sammenhæng, så kommunerne kan sætte konstruktivt ind med både politisk og økonomisk prioritering af folkeskolen. Tak.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Nej tak til store klasser i folkeskolen Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger