Luk Danmarks Biblioteksforening

Ole Münster, forfatter

Af: Ole Münster, forfatter

Den: 27.06.2019 kl. 09:50

Danmarks Biblioteksforening bør lukkes, og alle aktiviteter flyttes over i KL. Det må være den naturlige konsekvens af KL’s udspil ”Fremtidens biblioteker”.

Det er første gang, at KL formulerer en holdning til og sætter en retning for bibliotekerne. Det er en knivskarp politik, der forholder sig til de udfordringer, som bibliotekerne står over for med streamingen af bøger, musik og film.

KL placerer diskussionen om bibliotekerne det helt rette sted, i kommunalbestyrelserne, og bibliotekerne bliver en del af den samlede kommunale kontekst. KL tager sit ansvar på sig, og giver kommunalbestyrelserne og bibliotekerne et godt redskab til, at den enkelte kommunalbestyrelse kan styre sit biblioteksvæsen gennem krisen.

Det er en virkelig god timing, for bibliotekerne står med nogle meget store udfordringer og overfor en stor omstilling. Når der ikke er behov for at revidere biblioteksloven, og staten samtidig har meddelt, at den ikke længere ønsker at bevare sin ejerandel af Danmarks Bibliotekscenter, kommer staten fremover til at spille en begrænset rolle på biblioteksområdet.

Det er godt for bibliotekerne, for de bliver styrket ved at blive en mere integreret del af KL’s virksomhed.

KL’s udspil stiller samtidig et helt grundlæggende spørgsmål ved Danmarks Biblioteksforening eksistensberettigelse. Foreningens formål er ”at fremme dansk biblioteksvæsen og virke for samarbejde og udveksling af erfaringer og ideer inden for hele kulturområdet med relation til bibliotekerne, inklusive kultur- og oplysningsinstitutioner i videste forstand”.

Det svarer helt til opgaverne for KL’s Kultur, erhverv og planudvalg”, bortset fra at KL’s udvalgs opgave er, at se bibliotekerne i en mere samlet kommunal sammenhæng og foretage de nødvendige afvejninger for eksempel i forhold til folkeoplysningen, frivilligcentre og kulturhusene.

Danmarks Biblioteksforening er speciel ved, at den organiserer både kommunalpolitikere, biblioteksfagligt personale og institutioner. Kommunalpolitikerne bliver valgt i forhold til stemmefordelingen ved det seneste kommunalvalg, sådan som det i øvrigt også sker i KL. Men som noget helt usædvanligt, er medarbejderne på bibliotekerne en del af den politiske ledelse ved at have stemmer i de besluttende organer og ved at vælge den ene af næstformændene i foreningen og have i alt fire ud af 10 medlemmer i bestyrelsen. De fire medlemmer er typisk bibliotekschefer.

Konstruktionen er også usædvanlig ved, at bibliotekerne refererer direkte til politikerne uden om direktionerne i kommunerne. Bibliotekerne er langt nede i det kommunale hierarki, og bibliotekschefen befinder sig ofte i fjerde lag ved at referere til kulturchefen, der refererer til centerchefen, der refererer til direktionen. Der er virkelig langt op til kommunalbestyrelsen. Men sådan er det ikke i Danmarks Biblioteksforening. Her refererer de biblioteksfaglige direkte til kommunalpolitikerne og er endda en del af den politiske ledelse og har samme status som politikerne. Den kommunale beslutningsproces bliver kortsluttet.

Det skaber bare en uklar ledelse, og de biblioteksfaglige medarbejdere kommer til at politisere i uhørt grad.

Konstruktionen med Danmarks Biblioteksforening gør også, at bibliotekerne bliver frit svævende i det kommunale system. Som en satellit der lever sit helt eget liv uden for det kommunale system. På biblioteksområdet har vi to KL systemer: Det rigtige KL og med Danmarks Biblioteksforening et biblioteksKL. Der er ingen lignende konstruktioner i den kommunale verden. Naturligvis kan man tilføje. Der er jo heller ikke et skoleKL, et børnehaveKL eller et rensningsanlægsKL. Læg dertil, at Danmarks Biblioteksforening ikke på nogen måde har samme legitimitet som KL, fordi ikke alle kommuner er medlem af Danmarks Biblioteksforening.

Selvom ”Foreningen varetager kommunernes biblioteksmæssige interesser i samarbejde med KL”, og selvom KL’s udspil er det vigtigste strategiske udspil for bibliotekerne, der er kommet de sidste otte år, så har Danmarks Biblioteksforening ikke omtalt KL’s udspil med et eneste ord på foreningens hjemmeside eller i dens nyhedsbrev. Mærkeligt fordi Danmarks Biblioteksforening dermed ikke giver sin støtte til KL’s oplæg. Og det rejser en mere grundlæggende tvivl om Danmarks Biblioteksforening ikke er enig i KL’s oplæg, og i så fald må man spørge: Hvad mener kommunerne? Er det hvad KL siger eller er det, hvad Danmarks Biblioteksforening siger?

Det er i hvert fald interessant, at KL har gjort det, som Danmarks Biblioteksforening aldrig har formået at gøre, nemlig at sætte en retning for bibliotekerne med et samlet udspil og igangsætte en proces, som kan bringe bibliotekerne videre. 

KL har gjort det, som burde have været Danmarks Biblioteksforenings fremmeste opgave, men som foreningen ikke har løst. Dermed rejser KL’s oplæg et mere grundlæggende spørgsmål til Danmarks Biblioteksforening: Har foreningen overhovedet nogen opgave?

Danmarks Biblioteksforening har fungeret som bibliotekernes KL, men foreningen er en meget dårlig klon af KL. Enhver kan se, at det er noget organisatoriske rod med to parallelle kommunale systemer. Enhver kan se, at der i Danmarks Biblioteksforening er en uhørt sammenblanding af den politiske ledelse og embedsmændene. Enhver kan se, at Danmarks Biblioteksforening ikke på nogen måde har formået at løse den opgave, som de var sat i verden for at løse og nu modarbejder det officielle kommunale system.

Derfor er den eneste rigtige løsning at lukke foreningen og lægge de relativt få bæredygtige foreningsaktiviteter over i KL. Den kan meget nemt lukkes, for kommunerne kan bare melde sig ud af foreningen, og så kan de samtidig spare knap otte millioner kroner om året, som det koster at drive Danmarks Biblioteksforening og bruge de sparede penge på udvikling af biblioteksvæsenet.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Luk Danmarks Biblioteksforening Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger