Kommunerne prioriterer kulturen

Af: Tom Ahlberg, ansv. redaktør Søndag Aften, tidl. skole- og kulturborgmester i København (SF)

Den: 25.02.2021 kl. 08:00

Så fik vi igen den årlige statistik, som viser, at Helsingør er den kommune i landet, som bruger flest penge til kultur pr. indbygger, og at Hedensted er den kommuner, som bruger mindst. Og der er sandelig stor forskel: I Helsingør bruger man 1.585 kr. pr. indbygger, i Hedensted en tredjedel på 528 kr. pr. indbygger i 2021.

Mange vil umiddelbart synes, denne forskel er for stor. Nogle vil sågar tale for behovet for en minimumsstandard. Men hvorfor dog?

Hvis borgerne i Hedensted er tilfredse med kommunens prioriteringer – og nabokommunerne ikke har en oplevelse af, at der nasses på dem – så er vi ved essensen af det lokale selvstyre: Man prioriterer. Det samme, hvis borgerne i Helsingør synes, skattepengene fordeles, som man ønsker det, så er det jo aldeles glimrende. 

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne generelt sparet på bibliotekerne. Det kan såvel biblioteksbrugere som -ansatte være kede af. Indimellem udtrykkes ønsker om, at der sættes hegnspæle om bestemte områder, så kommunerne ikke kan skalte og valte med pengene efter forgodtbefindende.

Kulturengagerede udtrykker ofte urimeligheden i, at man skal konkurrere om pengene med andre kommunale opgaver, som for eksempel børnehaver, skoleveje eller plejehjem. Trods denne konkurrence formår kommunerne samlet faktisk at opretholde samlet status quo på kulturområdet år efter år. 

Det mest påfaldende er faktisk, at kommunerne prioriterer, altså i den egentlige forstand, flytter op og ned på pengene. Især museer og teatre, men også andre kulturopgaver har fået overført nogle af de penge, som tidligere gik til bibliotekerne. Der er stadig kolossale forskelle fra kommune til kommune, men dette afspejler netop, at der er tale om faktiske lokale beslutninger, afhængige af lokale forhold.

Mange kulturinstitutioner ytrer ønsker om at komme på statens finanslov, som om man ikke dér skal konkurrere med sygehuse, statsveje eller ungdomsuddannelser. Men det er en blind vej. Er man én gang havnet på finansloven, sidder man fast der og kan ikke længere bevæge sig. 99 procent af alle konti på finansloven er, bortset fra pris- og lønreguleringen, statiske fra år til år. Eksempelvis har den statslige støtte til landsdelsscenerne været låst i et internt jerngreb i de sidste snart tredive år. Bortset fra i år 2004, hvor Aalborg Teater – efter en moppedreng af teaterbetænkning – opnåede et lille ekstra tilskud, som siden er blevet hængende. 

Naturligvis ændres der også i finansloven fra år til år, medfølgende kriser eller opture. Kommunernes budgetter er anderledes konkrete, hvor man tager stilling fra år til år. Budgetlægningen er langt mere dynamisk – fordi der faktisk prioriteres. Lokalt. I hver eneste kommune. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Kommunerne prioriterer kulturen Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger