Kære Embedsmænd: I får de politiske beslutninger, som I fortjener!

Af: Tina French Nielsen, rådmand (V), Aalborg Kommune

Den: 11.05.2020 kl. 10:57

Samspillet mellem embedsmænd og politikere har altid været en kompliceret størrelse. Lidt firkantet sagt, så interesserer folkevalgte sig for dét, som embedsmændene leder og styrer, og i det er der jo et ret højt niveau af risiko for konflikt.

Jeg hører ofte folk sige, at hvis bare politikerne ville blande sig udenom, så ville alting være lettere. Problemet er jo bare, at vi er valgt, fordi vi insisterer på at blande os. Vi vil gerne blande os i det, der sker på skolerne og på plejehjemmet, ja sågar på rådhuset.

Jeg bliver nogle gange bedt om at bidrage med vinkler på, hvorledes man kan aftale med det politiske niveau, at de skal holde sig til politikken og så lade forvaltningerne, regionen eller staten styre det, der betegnes som driften.

Det store skisma her er bare, at netop driften er jo dér, hvor politikken er. Vi har jo som politikere en holdning til alt det, der sker i driften. Og når jeg siger alt, så mener jeg alt: Lige fra bygningernes indretning til den måde pædagogen tager imod vores børn i børnehaven på, eller den måde naboens bedstemor bliver talt til på plejehjemmet.

Vi politikere kan ikke blande os udenom. Vi er valgt til at blande os. Jeg kan huske engang, hvor jeg var blandt en gruppe af ledere af fritidsordninger, her jeg blev spurgt om, hvordan jeg kunne tillade mig at ville bestemme, hvordan de skulle arbejde, når jeg ikke selv havde pædagogisk indsigt. Godt spørgsmål, men svaret her var jo netop, at jeg ikke er valgt til at vide noget. Jeg er valgt til at mene noget.

Og netop her kommer så den konneks, der gerne skal være mellem embedsmænd og politikere for ”vi” skal ville noget og mene noget, og embedsværket skal vise vejen til, hvorledes dette kan føres ud i livet på en fornuftig måde, med det faglige fundament de står på. På den anden side skal de selvfølgelig også tage den rolle på sig at sige fra, hvis det vi vil politisk ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.

Nu er det jo ofte sådan, at de gode løsninger finder man i et samspil. Og de dygtige embedsmænd, dem med det fantastiske gen, der hedder politisk tæft, de kan designe og udtænke veje til politiske processer og beslutningsveje, der giver gode politiske beslutninger. Beslutninger, der både imødekommer det politiske spor, der ønskes af et givet flertal - og beslutninger, der kan føres ud i livet og rummes i de driftsenheder, som det i givet fald skal udføres i, eller hvor ændringer skal foretages.

Det er ikke nogen let sag, at være en dygtig embedsmand, det skal guderne vide. I den ene ende har vi driften, det vil sige for eksempel skolerne, plejehjemmene og børnehaverne, og i den anden ende har vi politikerne, der bare hele tiden gerne vil forandre og forbedre, men dermed også forstyrre den dagligdag, som vi alle meget let kan komme til at holde af.

Og, så er vi tilbage til, hvor jeg startede: At politikerne er valgt til at blande sig. Ønsker vi det så anderledes? Nej, vel? For Danmark er jo kun det stærke land, vi er, fordi vi hele tiden insisterer på, at vores liv og vores land kan være bedre i morgen end i dag. Gennem et stærkt demokrati og et stærkt folkestyre.

Men, hvordan får vi så enderne til at nå sammen, og når de sammen i dag? Gør vi det godt nok, som de synger i sangen fra 90’erne? Ja, der bliver jo taget masser af beslutninger, men ser vi rundt på alle de folkestyrede organer, så mener jeg, at kvaliteten i og accepten af beslutningerne er meget varieret og opfattes meget forskelligt af befolkningen. Analyser viser således også gang på gang, at embedsmænd og politikeres troværdighed ligger i den laveste ende af skalaen.

Men, hvad kan man så gøre ved det? Hvorledes kan vi starte et arbejde, der gør at borgerne, medierne og omgivelserne får den respekt tilbage, som jeg mener, at folkestyret fortjener? Jeg mener i bund og grund, det handler om fra starten at sætte sig ind i og respektere hinandens roller og fælles interesser. Og som bagtæppe huske, hvornår sager er politiske, og hvornår de er administrative.

Vejen dertil er i min option de tre ”T-er” - tid, tillid og tilgængelighed. Den første forudsætning er, at man faktisk prioriterer, at det politiske og demokratiske arbejde tager tid. Der skal sættes tid af til, at det politiske niveau faktisk skal klædes på til at forstå den rolle, de har og til, at de kan få en indsigt i de politiske områder, som de har fået ansvaret for. Og - det er bare som en indledning.

I det daglige skal der sættes tid af til, at de politiske møder forberedes fornuftigt, lige som det skal sikres, at de politiske møder faktisk bruges på det, de er beregnet til, nemlig at drøfte og vende politiske vinkler. Så, som embedsmand skal man afholde sig fra den fristelse, det er at fylde de politiske møder op med lange informationsoplæg, men i stedet give rum og plads til, at politikerne kan få lov at udøve deres demokratiske virke gennem oplæg til politiske drøftelser og dagsordner, der understøtter dette.

Du kan godt som embedsmand lade være med at følge ovenstående råd. Men så skal du bare vide, at de politiske drøftelser foregår udenfor møderne, og her har du ingen mulighed for at kvalificere drøftelserne fagligt og professionelt endsige vide, hvad det er, der opfylder sindet hos dine valgte politikere.

En anden vigtig vinkel er tillid gennem åbenhed. Tillid får man som regel som udgangspunkt, men det skal plejes og holdes ved lige. Vi politikere vil vide, hvad der sker i driften og i systemet af godt og skidt. Vi vil orienteres om det, der går godt og det, der går skidt. Vi vil med andre ord være en del af det, I gør i driften og jeres hverdag. Ofte skal vi nemlig stå på mål politisk for dette og hint. Det kan vi kun, hvis vi har tillid.

En sidste vinkel er tilgængelighed. Tilgængelighed til jer, der sidder på viden og dermed magten. Tilgængelighed til den drift, som vi i sidste ende har ansvaret for - og tilgængelighed ved, at vi sammen får opbygget systemerne både teknisk og planlægningsmæssigt, så vi altid politisk føler os klædt på til at træffe de rigtige beslutninger ud fra den bredest mulige palette i det rum, der er for beslutninger.

Er vi politikere så bare prinser og prinsesser, der kan sige duer eller duer ikke? Nej, det er vi ikke. Og jeg kender ingen politikere, der ikke ønsker at forholde sig til virkeligheden. Vejen kan være lang og snørklet til en god beslutning. Gode beslutninger kræver som regel tålmodighed, skridt tilbage og skridt frem.

Men, det er jer i embedsværket, der sidder med nøglen til, hvorledes demokratiet kan være med til at dreje låsen i eller op på en måde, så der træffes beslutninger, som giver mening. I er demokratiets vogtere, og I får de politiske beslutninger, I fortjener.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Kære Embedsmænd: I får de politiske beslutninger, som I fortjener! Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger