Kan kommunerne ”købe” sig til tilfredse idrætsforeninger?

Af: Evald Bundgaard Iversen, erhvervs-ph.d.-stipendiat, Faaborg-Midtfyn Kommune og Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Den: 27.11.2013 kl. 09:12

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har for nylig udgivet den interessante rapport ”Idrætsforeninger i Danmark – rammer og vilkår”, som har medført megen omtale i forskellige medier. Stort set ingen har valgt en mere kritisk tilgang til rapporten og for eksempel beskæftiget sig med DIFs rolle som interesseorganisation i en valgkampstid. Det er en skam, da det ikke er uden problemer at gøre rapporten til afgørende for idrætspolitiske problemstillinger.

Kommunerne er en meget væsentlig bidragyder til idrætsforeningernes økonomi. Og set fra DIFs bord er der god grund til at gøre opmærksom på idrætsområdets udfordringer, der i disse år er i stærk konkurrence med andre velfærdsområder.

I rapporten ses der både de objektive parametre i form af for eksempel økonomisk støtteniveau og antal faciliteter og subjektive parametre som for eksempel, hvordan foreningerne oplever deres egen økonomiske situation. Men hvad er sammenhængen mellem de to?

Ny forskning af Malene Thøgersen og undertegnede viser, at der stort set ikke er nogen sammenhæng mellem det kommunale udgiftsniveau til foreninger og faciliteter og foreningernes tilfredshed med den økonomiske støtte til foreninger og tilfredshed med idrætsfaciliteter. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem udgifter til området og trivsel målt på forenings- og medlemstæthed.

Resultaterne viser også, at forskellige foreningstyper i forskellig grad er tilfredse med den kommunale støttes størrelse og med deres faciliteter. Endelig er foreninger i kommuner, hvor de var færre om at dele faciliteter, mere tilfredse og i bedre trivsel.

Velmenende nyvalgte politikere har dermed grund til at slå lidt koldt vand i blodet. Med en ganske begrænset sammenhæng mellem niveauet af kommunal støtte og foreningers tilfredsheds- og trivselsniveau er det ikke sikkert, at de traditionelle måder at støtte idrætten på er de mest effektive, hvis formålet er at øge tilfredsheden og trivslen.

I stedet kunne der fokuseres på, hvordan støtten blandt andet via en tæt dialog med foreningslivet, kan gives, så det øger foreningernes trivsel og tilfredshed. Hvordan kommunen så politisk beslutter at balancere hensyntagen til foreningers trivsel i forhold til for eksempel hensynet til selvorganiserede grupper og skoler, er en anden sag.

Resultaterne fra forskningen tyder også på, at faciliteter spiller en væsentlig rolle for foreningernes tilfredshed og trivsel, hvorfor drøftelser om udnyttelse og udvikling af idrætsfaciliteter, så de både kommer foreninger og andre brugergrupper til gavn, også kunne spille en central rolle i den nye kommunalbestyrelse.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Kan kommunerne ”købe” sig til tilfredse idrætsforeninger? Felter med * skal udfyldes
 
Af: Jan Find Petersen
Fmd. Folkeoplysningsudvalget
Den 03.12.2013 kl. 10:34

Brugerindflydelse, politisk opmærksomhed samt værdsættelse

svar på: Kan kommunerne ”købe” sig til tilfredse idrætsforeninger?

Foreningslivet kan og skal ikke købes til tilfredshed. Brugerindflydelse via dialog, beslutningskompetencer indenfor definerede samarbejdsrammer, kommunikation, overordnet politisk interesse for kommunens vedtagne idrætspolitik samt tydelig værdsættelse af foreningslivet er primære parametre for et foreningsliv i trivsel.
Nødvendige og velfungerende faciliteter er naturligvis altid en forudsætning for optimal foreningstrivsel.

Skriv hvad du søger