Hvem har ansvaret for dårligt udnyttede idræts-faciliteter?

Casper Lindemann, konsulent i Danmarks Idrætsforbund

Af: Casper Lindemann, konsulent i Danmarks Idrætsforbund

Den: 06.12.2018 kl. 10:56

Hvordan skal ressourcerne fordeles, når kommunerne skal investere i nye idrætsfaciliteter? Skal der bygges idrætshaller, kunstgræsbaner eller faciliteter til de små og knap så kendte idrætter? Dette er en velkendt problemstilling rundt omkring i landets kommuner. Men måske er valget ikke så vanskeligt endda, for undersøgelser viser, at der faktisk sjældent er behov for flere idrætshaller. Der er i hvert fald en hel del uudnyttet tid i hallerne, og måske skulle man udnytte de ledige haltider, før der bygges nyt. 

Adskillige undersøgelser af kapacitetsudnyttelsen i idrætshaller har påvist, at hallerne i gennemsnit står ubenyttede 25-30 procent af tiden. Der er med andre ord mange ledige timer i idrætshallerne hver eneste uge. Senest har Syddansk Universitet påvist det i projektet «Fremtidens idrætsfaciliteter”. Men mange steder er der alligevel lokale ønsker om en ekstra idrætshal, fordi der er foreninger, som ikke kan få tid i hallerne. Det er paradoksalt. Men heldigvis er mange kommuner blevet opmærksomme på problemstillingen og sætter nu fokus på bedre udnyttelse af hallerne. Det er glædeligt, og de penge, der spares, kan så med fordel anvendes til andre idrætsfaciliteter i kommunen eller til renovering af de gamle og slidte idrætshaller.

Nøglen til bedre udnyttelse af hallerne ligger i høj grad hos kommunerne. Kommunerne kan anvende en række forskellige virkemidler til at sikre bedre udnyttelse af hallerne for eksempel implementere nyt bookingsystem, ny fordelingspolitik, åbne op for selvorganiserede brugere og meget andet. Hvilke virkemidler, der er brugbare i den enkelte idrætshal, afhænger af situationen. I bund og grund handler det om at sikre et større fremmøde til de bookede tider og mere motivation til at udnytte de sene aftentider. Der kan også gives plads til flere ved at fokusere på mere reel spilletid i hallerne ved at flytte opvarmningen til udearealerne. Der kan også etableres en positiv incitamentsstruktur, hvor foreningerne belønnes for at afmelde de tider, de ikke skal bruge, eller omvendt, at de straffes. (Sidstnævnte kender vi for eksempel fra tandlæger, hvis du ikke aflyser din tid inden et vist tidspunkt, så skal du stadig betale).

Min anbefaling til kommunerne er at prioritere udnyttelsen af de eksisterende haller frem for at bygge en hal 2 eller 3. Prioritér i stedet penge til faciliteter til de små og mindre kendte idrætter, der ofte forbigås. 

Kommunen sidder imidlertid ikke alene med aben. Idrætten har i høj grad også selv et ansvar. Foreningerne skal være bedre til at deles om de gode tider, og de skal blive bedre til at melde afbud til de tider, de ikke udnytter. Det gælder, hvis foreningerne ikke får det deltagerantal og det antal hold, som de forventede, da de fik tildelt tider. Det gælder ligeledes, når foreningerne ikke får brug for den tildelte tid på grund af udebanekamp, træningslejre eller andet. Det handler om foreningernes solidaritet med hinanden. Men en adfærdsændring i foreningerne kan i høj grad hjælpes på vej fra kommunernes side ved at udvikle en positiv incitamentsstruktur, hvor foreningerne ikke straffes for at melde afbud ved for eksempel at få tildelt færre timer næste år.

Min opfordring til idrætsforeningerne i hele landet er at være solidariske med hinanden. Book ikke flere tider end I har behov for, og husk at afmelde de tider, I ikke anvender. 

Til slut vil jeg også opfordre landkommunerne til at se på problemstillingen med ledige haltider. Der er nemlig mange halvtomme idrætshaller i de mindre bysamfund. Men hvor det i de større byer handler om, at de bookede tider ikke udnyttes, så handler det for de mindre byer om, at der er for få medlemmer af de lokale idrætsforeninger. Her gælder det fra kommunens side om at skabe flere aktivitetsmuligheder i hallerne, tænk multifunktionelt og få nye idrætter ind i hallerne (for eksempel klatring, atletik, squash, crossfit med videre), åben op for de selvorganiserede motionister, kombinér idræt og sociale tilbud og overvej at tænke bredere end blot idræt. Ledige tider i hallerne kan for eksempel anvendes til fællesspisning, filmklub og meget andet. Sidstnævnte kan måske virke lidt kontroversielt at sige som ansat i Danmarks største idrætsorganisation, men faktum er, at det kan være nødvendigt for at bevare hallerne, og i sidste ende er det i idrættens interesse, at hallerne består, så børn og unge ikke får for langt til træning. Hellere dele hallen med andre end at miste hallen.

 

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Hvem har ansvaret for dårligt udnyttede idræts-faciliteter? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger