Højere kvalitetskrav til byggeaffald øger chancen for cirkulær økonomi

Af: Jette Bjerre Hansen, udviklingschef i Norrecco

Den: 01.12.2020 kl. 10:00

Der er stor velvilje i branchen til at opgøre genanvendelse af affald på en ny måde efter reglerne i den kommende affaldsbekendtgørelse. Men uden krav om kvalitet i genanvendelsen af affaldet og de rette økonomiske incitamenter risikerer vi, at branchen kun motiveres til at genanvende materialerne én gang – frem for at oparbejde affald til en så høj kvalitet, at det kan genanvendes igen og igen i nye produkter.

Affaldsbekendtgørelsen fik introduceret et nyt populært term: ”Høj reel genanvendelse”. På Dansk Affaldsforenings Affaldsdag i starten af november oplevede jeg stor opmærksomhed omkring betydningen af den nye term. Men jeg er samtidigt oprigtigt bekymret for, at branchen endnu en gang – i jagten efter høje genanvendelsesprocenter (baseret på mængder) – ender med at ofre kvaliteten, så affald kun genanvendes/nyttiggøres én gang og dermed spænder ben for grundtanken bag cirkulær økonomi.

I første omgang vil reglerne i affaldsbekendtgørelsen gælde for husholdnings- og husholdningslignende affald. Men hvis ikke byggeaffaldssektoren hejser et flag i fællesskab, kan vi forvente at samme krav om dokumenteret ”høj reel genanvendelse” overføres til byggeaffaldet. Regler vi naturligvis vil hilse velkommen, men i den cirkulære økonomis tjeneste håber jeg, at vi får indført supplerende kvalitetskrav.

Et godt eksempel på, hvordan det kan gå galt, er gipsaffald. Hvis det skal blive til nye gipsplader, skal det gamle gipspapir pilles fra gipspulveret. Gipspulveret kan genanvendes i nye plader og skal derfor overholde nogle kvalitetskrav til for eksempel indhold af miljøfremmede stoffer, papirfibre i pulveret med videre. 

Dermed kan gipspulveret genanvendes i nye gipsplader igen og igen.

Gipspapir og restgips fra oparbejdningsprocessen kan også nyttiggøres på landbrugsjord, hvor man til gengæld taber muligheden for yderligere genanvendelse. Men som reglerne er, vil det også tælle som høj reel genanvendelse og få genanvendelsesprocenten til at blive kunstigt højere – selvom affaldet kun bruges én gang. Branchen har dermed incitament til, at alt gipsaffald bare bringes ud på landbrugsjord efter knusning, i stedet for at det bruges til gipsplader, der er væsentligt dyrere at oparbejde og kvalitetsdokumentere.

For jo bedre kvalitet det oparbejdede affald har, des højere er chancerne for, at materialerne kan indgå i nye materialer igen og igen.

Derudover er der behov for at sætte særskilte genanvendelsesmål for de enkelte materialefraktioner som eksempelvis gips, træ, beton med videre i modsætning til i dag, hvor der er et fælles mål for bygge- og anlægsaffald under ét.

EU-Kommissionen har i affaldsdirektivet forpligtet sig til senest i 2024 at vurdere, om der kan stilles genanvendelsesmål for de enkelte fraktioner. Det arbejde bør vi i Danmark begynde at forberede og samtidig arbejde for, at der i genanvendelsesmålet skelnes mellem egentlig genanvendelse og materialenyttiggørelse.

Lovkrav er i princippet ikke nødvendige, hvis der er økonomisk incitament for at oparbejde affald til en høj kvalitet. Men i dag er der ikke en økonomisk gevinst. I mange tilfælde er det faktisk omvendt: Jo mere affaldet oparbejdes, håndteres og dokumenteres, des mindre bliver fortjenesten. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Højere kvalitetskrav til byggeaffald øger chancen for cirkulær økonomi Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger