Gør offentligt ansattes lønkamp fair

Af: Vivi Nør Jacobsen, SF

Den: 29.04.2019 kl. 11:32

Det er nu et år siden, at OK18 sluttede, vi undgik storkonflikten, og der blev indgået en overenskomst på det offentlige arbejdsmarked. Vi husker hvordan sygeplejersker, pædagoger, HK’ere og en særlig, højrøstet dommerfuldmægtig stod foran Forligsinstitutionen. Men vi husker også hvordan OK18 viste, at nogle ville tabe og andre tjene på det, hvis forhandlingerne var end i konflikt. På den ene side stod de ansatte skulder ved skuldre med udsigt til at skulle æde af opsparing, udskrive strejkekontingenter og sætte penge til, hvis konflikten kom. På den anden side stod arbejdsgiverne fra kommuner, regioner og staten og kunne se frem til at spar penge. Millioner. For hvis hjemmehjælperen ikke kom, læreren ikke underviste og blodprøver ikke kunne tages, ville der blive sparet penge.
For at hæmme den åbenlyst urimelige fordel ved en konflikt for offentlige arbejdsgivere, besluttede Albertslund, som den første kommune i landet, at indefryse pengene ved en eventuel konflikt.
Alle de lønkroner, kommunen stod til at spare under en konflikt, skulle indefryses og senere bruges i den sektor, de uden konflikten skulle have været udbetalt som løn i. På den måde satte vi med en beslutning i kommunalbestyrelsen et hegn op, så penge sparet ved konflikten ikke kunne gå til driften andre steder, men skulle falde tilbage til skolerne eller hjemmeplejen, til fx vikardækning og efteruddannelse.
Vi startede i Albertslund, men siden blev samme forslag stillet i flere end 20 kommuner og selveste statsminister Lars Løkke Rasmussen, kopierede tanken og bebudede en velfærdspulje af de sparede lønkroner på statens område.

Konflikten kom som bekendt ikke, men asymmetriske hersker stadig. Jeg håber at alle kommuner, der tog beslutningen om at indefryse lønkroner til sektoren, vil holde fast i beslutningen fremover. Jeg håber endnu mere, at misforholdet mellem parterne på dette offentlige arbejdsmarked bliver bragt mere i ligevægt, men en fælles generel beslutning om at indefryse sparede lønmidler under en konflikt til formål som efter/videreuddannelse og vikardækning mv. Det vil sikre, at pengene ikke kan spares den ene dag og bruges af politikerne til gaver den næste. Og en løsning er krævet, hvis offentligt ansatte også skal kunne føre en reel faglig kamp.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Gør offentligt ansattes lønkamp fair Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger