Friskoler presser vores folkeskoler

Henrik Poulsen (S), byrådsmedlem i Furesø og formand for udvalget for skole og ungdomsuddannelse

Af: Henrik Poulsen (S), byrådsmedlem i Furesø og formand for udvalget for skole og ungdomsuddannelse

Den: 27.06.2019 kl. 09:52

Folkeskolen er landets største og vigtigste demokratiske institution. Over en halv million børn møder dagligt hinanden i en broget flok, der afspejler mangfoldighed og fremmer gensidig tillid. Bag børnene står forældrene og bag forældrene bedsteforældrene, så vi kan samlet sige, at folkeskolen er en daglig sag for mere end to millioner mennesker. Og dertil skal vi lægge alle de øvrige borgere i Danmark, der har afsluttet deres folkeskole, og nu næres ved den i voksenlivet. 

I folkeskolen lærer vi at omgås hinanden og acceptere hinandens
forskelligheder. 

Det er et stort privilegium at leve i et land, hvor folkeskolen i så høj grad er fælles grundlaget for så mange. I andre lande fylder betalte privatskoler meget mere. Her er de førstevalget for de privilegerede, enten fordi den offentlige skole er for ringe, eller fordi ens barn ikke skal dele en hverdag med børn fra andre miljøer.

Gennem de seneste år har søgningen til folkeskolerne været vigende – og stigende til de frie grundskoler. 

I 2013/14 var 557.215 børn indskrevet i en folkeskole. I 2017/18 var tallet faldet til 542.534, ifølge undervisningsministeriet. Det er bekymrende, for det udhuler på længere sigt en af de væsentligste ideer med folkeskolen.

Jeg hylder den danske skoletradition. Vi har undervisningspligt, men ikke skolepligt. Alle har ret til at lave deres egen skole – ved køkkenbordet eller i en aflagt fabrikshal. Det er et godt princip. Men havde vi ikke en altdominerende fælles folkeskole, ville det hele falde fra hinanden i små kongeriger. 

Det er netop opbakningen til folkeskolen, der giver den styrke og de frie grundskoler deres berettigelse. Derfor bør det bekymre alle, også friskolefolk, at søgningen til vores folkeskoler i disse år er faldende. 

I 2017/18 går 121.057 børn i en privat skole. Over 25 procent. 

Fortsætter denne tendens vil det udhule folkeskolens funktion i et demokratisk samfund. En svag folkeskole svækker også friskolerne. Som kommunalpolitiker med ansvar for skoleområdet er jeg betænkelig ved udviklingen. 

Vi oplever ressourcestærke forældre, der vælger folkeskolen fra, fordi tilbuddet ikke er godt nok. Fravalget har konsekvenser. Det udhuler økonomien under folkeskolen, midlerne skal strækkes længere, og kommunale bevillinger flyttes over som tilskud til de private skoler.

For et par år siden blev tilskuddet til friskolerne løftet fra 71 til 76 procent. Vi skulle i huj og hast finde noget i nærheden af to millioner på vores kommunale skolebudget til det ekstra tilskud. Så der er en sammenhæng mellem økonomierne. Vores løsning var effektiviseringer og besparelswwwer. Det vilkår må også gælde for friskolerne.

Men som sagt: Det jeg frygter mest, er stigningen i antallet af friskoler. Det vil på sigt udhule vores største og vigtigste demokratiske institution.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Friskoler presser vores folkeskoler Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger