Friskoler kontra folkeskolen

Jan Voss Hansen (DF)

Af: Jan Voss Hansen (DF), kommunalbestyrelsesmedlem i Tønder Kommune og DF repræsentantskabsmedlem i KL

Den: 20.03.2017 kl. 10:58

I dag har vi rundt omkring i Danmark mange friskoler, som er på finansloven og får deres del til finansiering af deres driftsudgifter. Alt dette på sin vis fint og efter friskoleloven.

Det, som jeg hæfter mig ved, er, at der skyder friskoler op overalt med en god fart, dette er jo på sin vis et godt tegn, men hvilke elever er der så tilbage i folkeskolen? 

Folkeskolen har i henhold til folkeskoleloven krav om at skulle rumme alle skolesøgende børn. I dette skal folkeskolen håndtere og rumme over 90 procent af alle inklusionsbørn, hertil kommer integrationsbørn. Det er efterhånden også kendt, at nogle folkeskolebørn har diagnoser og dermed er ressourcekrævende både fagligt og pædagogisk, selvom det ifølge loven kun er behovet og ikke diagnosen, der udløser specialpædagogisk støtte. Alt dette sætter folkeskolerne under et stort pres, som til dels kan aflæses i stigningen af antallet af folkeskolelærere, som er sygemeldt, og til dels i at flere søger væk fra folkeskolen.

Det skal der kompenseres for i folkeskolerne med flere støttetimer og ressourcetildeling. Det, jeg også ved, er, at alle kommuner gennemfører besparelser, mange sikkert også på skoleområdet, hvilket selvfølgelig må have en effekt ude på skolerne. 

Mange friskoler har med god grund optagelseskrav for de skoleelever, som søger en friskole. Det kan handle om en personlig samtale med eleven og deres forældre samt en test af elevens faglige kundskaber. Efter denne samtale og test tager friskolen stilling til, om de vil optage eleven eller ikke.

Nu og fremover kunne det være, at nogle eller mange af disse friskoler ikke vil optage elever, som ikke kan indfri de krav og forventninger, som en friskole nu måtte have. Såfremt dette skulle være tilfældet, ser jeg nogle store udfordringer for de opgaver, folkeskolen skal løfte.

Fremtidsscenariet kunne være, at de ressourcestærke børn og forældre ser sig om efter andre skoler, da der jo er frit skolevalg. Denne glidning, vi ser fra folkeskolen og over i friskolerne, betyder så, at de, som bliver tilbage i folkeskolerne, er elever og forældre, som er eller kan være resursesvage i en folkeskolesammenhæng. Denne effekt forstærkes sandsynligvis, da der bliver flere og flere friskoler i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at friskolerne er kommet for at blive, hvilket i sig selv er godt. Mange friskoler tager i dag et socialt ansvar, og det er ikke i sig selv et problem, at der er mange friskoler. Det, som må stå tilbage, er, hvordan kommunerne og politikerne vil prioritere området. Friskolerne har deres frihed, fordi de er frie, men vi ønsker også, at de er med til at løfte ansvaret for de ressourcesvage elever.

Jeg tænker, at man fra politisk hold kunne gå i dialog med friskolerne om de ressourcesvage elever. Vi ser jo mange gode resultater fra friskolerne. Det ville måske løse nogle af udfordringerne og aflaste folkeskolerne en smule.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Friskoler kontra folkeskolen Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger