Fravær øger risikoen for kriminalitet

Af: Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd

Den: 04.03.2020 kl. 14:50

Hvis kommunerne lykkes med at styrke indsatsen over for udsatte unge, forbedre SSP-samarbejdet og give de udsatte boligområder et løft, kan kriminaliteten få endnu et nøk nedad. Ungdomskriminaliteten har været faldende de seneste ti år, og kommunerne har del i succesen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Kommunerne er blevet bedre til at gribe tidligt ind over for de børn og unge, der har en adfærd, der kan ende med kriminalitet. Trods succesen er der behov for, at kommunerne sætter ekstra ind på flere fronter. Når børn trives socialt og klarer sig fagligt godt i skolen, falder risikoen for kriminalitet. Derfor er det dejligt, at flere års indsats mod mobning har båret frugt. Antallet af børn, der bliver mobbet eller mobber andre, er nu så lavt, at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor børn sjældnest oplever mobning. Det viser den seneste Skolebørnsundersøgelse. På samme måde er der brug for en systematisk indsats over for vedvarende skolefravær, angst og mistrivsel blandt udsatte børn og unge. Fravær er et stigende problem, og især gruppen med mere end 10 procents fravær stiger. Fraværet skader ikke alene børnene fagligt og socialt – det øger også risikoen for kriminalitet. Jeg vil derfor opfordre til, at vi sammen gør det til en national dagsorden: Der er behov for styrkede indsatser og mere viden på området.

Når det handler om at forebygge kriminalitet, skal kommunerne også have særligt fokus på Den forberedende ungdomsuddannelse (FGU) for unge, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at kommunerne lægger flest mulige kræfter i at få disse unge med i fællesskabet. Kommer de unge tilbage på sporet, vil det have en positiv indvirkning på kriminaliteten.

SSP-samarbejdet spiller en vigtig rolle i forhold til at forebygge ungdomskriminalitet – for eksempel ved at sætte fokus på blandt andet ulovlig billeddeling, hash, alkohol, lattergaspatroner og de unges risikoadfærd generelt. Hver femte kommune har ikke afsat særlige midler til SSP, og samarbejdet kan klart forbedres, viser en undersøgelse, som VIVE netop har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd. Der er blandt andet behov for, at det lokale SSP-samarbejde i højere grad arbejder ud fra en fælles plan på tværs af de involverede aktører, og at opgavefordelingen bliver mere tydelig. 

For godt et år siden blev Ungdomskriminalitetsnævnene indført for at stille unge på 10-17 år hurtigere til ansvar for deres kriminalitet. De foreløbige meldinger tyder på, at kommunerne har blandede erfaringer. Nogle oplever, at børn og unge nu får mere relevant og hurtigere hjælp, mens andre ser et behov for at tilpasse målgruppen, så børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse og anbragte børn fritages. Derudover ser flere behov for at styrke retssikkerheden, så der også tages stilling til skyldsspørgsmålet for de 10-14-årige. I mine øjne er det afgørende, at vi får en grundig evaluering af reformen. Evalueringen skal sikre, at vi gør det, der mest effektivt mindsker kriminaliteten. Kommunerne har også en vigtig opgave i at skabe trygge byer. Ikke mindst i de udsatte boligområder. Konkret handler det for eksempel om at sætte udendørs belysning op, beskære buskadser og fjerne graffiti. Det er dermed essentielt, at kommunerne sætter ind på flere fronter, så vi fastholder den positive udvikling med faldende kriminalitet. Øget samarbejde og mere viden er vejen frem. Det Kriminalpræventive Råd stiller gerne op. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Fravær øger risikoen for kriminalitet Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger