Flag og parader kan ikke hele soldaternes ar

Af: Susanne Dahl, centerleder hos døgnbehandlingscenteret Sydgården

Den: 08.12.2020 kl. 08:00

Hvert år den 5. september hejser vi et flag til ære for de soldater, der har repræsenteret Danmark i verdens krigszoner. Det er mennesker, der sætter deres eget liv på spil for at hjælpe andre. Skal vi til gengæld hjælpe dem, er der brug for, at kommuner og behandlingstilbud går sammen om at sikre den rette indsats og behandling. Et hejst flag, parader, reception på Christiansborg, rosende ord og hyldest kan ikke hele de ar, soldaternes kroppe og sind har taget imod for Danmark.

Krigsveteraner har til fælles, at de har oplevet det, de færreste kan forestille sig. Oplevelser, som de og deres kroppe altid vil huske. Nogle udvikler derfor PTSD, hvor kroppen hele tiden er klar til kamp. Simple ting i hverdagen som barnegråd, lugten af benzin eller fyrværkeri kan med lynets hast vække de forfærdelige minder.

Når man tænker over det, er det ikke svært at forstå, at mange soldater tyr til flasken eller dulmer de psykiske smerter med stoffer. Et omfattende amerikansk studie peger på, at krigsveteraner har mere end dobbelt så stort et forbrug af alkohol og stoffer som resten af befolkningen.

I min egenskab af centerleder på døgnbehandlingscenteret Sydgården oplever jeg de udfordringer, som de danske veteraner står med. Veteranerne, vi har haft i behandling, har en dobbeltdiagnose. Det vil sige, at de både har en psykisk lidelse – ofte PTSD – og et misbrug. Nogle af vores veteraner har haft forløb ind og ud af psykiatrien, hvor der aldrig rigtig bliver taget hånd om misbruget. Andre har været i misbrugsbehandling, hvor der ikke var ressourcer til at håndtere deres PTSD. Skal man hjælpe veteraner med et misbrug, skal man i behandlingen tage hånd om begge lidelser og forstå, hvad der er på spil. Hvis veteraner med PTSD bliver presset eller udsat for mange indtryk på én gang, kan de risikere at skade sig selv eller andre. Derfor har de i misbrugsbehandlingen brug for et trygt miljø med et personale, der er klædt på til at hjælpe dem. Og de har brug for en behandling, hvor de får redskaber til at håndtere de psykiske smerter, når misbruget ikke længere er der til at gøre det for dem.

På Sydgården kan vi ikke hjælpe veteranerne alene. For det er de dygtige veterankoordinatorer i kommunerne, der er veteranernes første anker. Men der er et kæmpe behov for samarbejde mellem kommunerne, behandlingscentrene og veteranhjemmene, så vi kan sikre den rette behandling tidligere i forløbet og sammensætte den rette indsats efter det intensive behandlingsforløb.

Så er det ikke på tide, at vi går skridtet videre end at hylde? At vi tager os af krigsveteranerne og sikrer dem den rette behandling. Det kan spare mange samfundskroner, men vigtigst af alt kan det hjælpe en gruppe mennesker, som har ofret sig selv for at hjælpe andre. De mennesker kan vi ikke være bekendte at svigte. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Flag og parader kan ikke hele soldaternes ar Felter med * skal udfyldes
 
Af: Cecilia Lonning-Skovgaard, Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester (V)
Den 14.12.2020 kl. 13:02

København hjælper veteraner videre – andre kommuner bør følge trop

svar på: Flag og parader kan ikke hele soldaternes ar

Når vores soldater vender hjem og lægger uniformen på hylden, fortjener de konkret hjælp til de udfordringer, der kan følge i kølvandet på en udsendelse. Her har kommunerne et stort ansvar.

Så langt er jeg enig, når centerleder af Sydgården Susanne Dahlskriver, at det ikke er nok blot at hylde vores udsendte.

Og i Københavns Kommune gør vores veterankoordinatorer heldigvis allerede en kæmpe indsats for at hjælpe kommunens veteraner videre.

Jeg har på dette års budget sikret over syv millioner kroner til en styrket veteranindsats i København over de næste fire år for at hjælpe dem, der har særlige udfordringer af den ene eller anden slags som følge af veterantitlen, og som derfor har svært ved at blive en del af det arbejdende fællesskab.

For det første har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen oprettet en hotline, som enhver kan ringe til, hvis en veteran har brug for ekstra eller særlig støtte. Og telefonen ringer.

For det andet er jobkonsulenterne blevet klædt på til at spotte veteranerne blandt borgerne, de møder. Ikke alle veteraner fortæller selv om deres særlige situation, så det er en vigtig opgave at opdage veteranerne, så de kan få den nødvendige hjælp af vores veterankoordinatorer – som yder en særlig indsats med hensyntagen til den enkelte og de psykiske lidelser eller misbrug, som ganske rigtigt tynger nogle veteraner, desværre.

Derudover mener jeg i øvrigt godt, at vi både kan hylde vores veteraner med flag og rosende ord, og samtidig aktivt hjælpe dem. Veteran Match er et eksempel herpå.

Veteran Match er et helt nyt tiltag, som jeg, sammen med FCK og DIF, tog initiativ til og som blev afholdt for første gang dette efterår i Parken.

Til Veteran Match blev ledige veteraner og virksomheder inviteret til jobmatch – og flere veteraner gik derfra med et nyt job i hånden. Dét er konkret hjælp.

Jobmatch blev efterfulgt af en stor hyldest fra FCK, der spillede superligakamp i specialdesignede, signerede trøjer. Spillertrøjerne blev solgt hos Lauritz.com, som donerede auktionsgebyret, og de over 100.000 kr., der kom ind, gik til DIF Soldaterprojekt; et projekt, der skaber fællesskaber mellem veteraner gennem idræt.

Så når Susanne Dahl efterlyser samarbejde mellem kommuner og andre aktører med kontakt til veteranerne, er her en række tiltag, der kan kopieres.

Nu er der bare tilbage at opfordre resten af landets kommuner til at følge trop og eksempelvis deltage i Veteran Match næste år. Det er der brug for.

Danske veteraner må ikke lades i stikken af det samfund, de har kæmpet for.

Skriv hvad du søger