Et løft af de praktiske fag i folkeskolen starter hos lærerne

Af: Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og Jakob Aagaard Harder, dekan på Københavns Professionshøjskole

Den: 26.02.2019 kl. 10:43

Et bredt flertal i folketinget har af to omgange indgået aftaler, der skal styrke praksisfagligheden i folkeskolen. Det er godt, at der lægges vægt på andet end boglige færdigheder i skolen og de politiske mål vil, hvis de omsættes godt, derfor gavne Danmarks skoleelever.

En smule klassisk matematik er dog stadig en vigtig forudsætning, når man skal regne den gode skolegang ud. Og her ser det desværre ud til, at lærere og pædagoger er blevet glemt i den nye ligning om praksisfaglighed i folkeskolen. Det er sådan, at når man lægger til på den ene side af ligningen, må man også gøre det på den anden side. Ellers forsvinder balancen. Set fra vores perspektiv, fra henholdsvis læreruddannelsen og ledelsen af landets folkeskoler, så er der hverken afsat tid eller penge til at klæde de lærere og pædagoger ordentlig på, der skal stå for at undervise og føre eleverne til eksamen i de praksisfaglige fag.

Praktiske fag på skoleskemaet

Intentionen i de politiske aftaler er ellers ambitiøs. Flere praktisk/musiske fag og valgfag, der som noget nyt med eksamen, skal sikre en højere vægtning og anerkendelse af elevernes praktiske færdigheder. Det sker ved, at eleverne i de ældste klasser får flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Det bliver blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab. Også den obligatoriske projektopgave i 9. klasse får øget fokus på den praktiske faglighed. Det er gode tiltag, der vil kunne styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag. Og i den gode danske skoletradition med stærkt fokus på dannelse er koblingen til den praksis, der omgiver os, yderst relevant at inddrage i alle øvrige fag.

Studerende klædes på

På læreruddannelsen er vi i fuld gang med at forberede os på at klæde de kommende studerende på til den nye praksisfaglighed, herunder at udvikle fagligheden i de praktisk-musiske fag, så den også passer til de ældre klassetrin. Som det er i dag, ligger mange af fagene i indskolingen og på mellemtrinnet og har ikke arbejdsmarkedet som det primære fokus. Fagene skal derfor gentænkes med det nye sigte. Der skal så at sige udvikles nye fag oven på de eksisterende – det kræver kompetenceudvikling og tid til nytænkning. Ydermere savnes der viden om, hvad god praksisfaglighed er, og hvordan de tidligere fag i skolen og læreruddannelsen skal transformeres til at indfri de nye intentioner. 

Udviklingen af den nye faglighed forventes åbenbart at skulle ske uden ekstra ressourcer og på en læreruddannelse, hvor der år for år skæres i økonomien som følge af den ubønhørlige fortsættelse af omprioriteringsbidraget, der alene på Københavns Professionshøjskole fjerner samlet set 670 mio. kr. i perioden 2016-22.

Lyt til høringssvarene – do the math

Vi skoleledere har selvfølgelig ansvar for at efterleve lovgivningen om folkeskolen. Vi skal derfor sørge for, at der er lærere, der kan undervise og føre elever til eksamen i de styrkede fag, så eleverne kan opleve et reelt løft. Men ud over nogle skriftlige vejledninger, er der ikke tænkt på, hvordan lærere og pædagoger på skolerne, skal klædes på til de nye opgaver. Den viden findes ikke i dag. Det kræver forberedelse, kompetencer og vidensopbygning. Og den slags dukker ikke op af den blå luft. Hertil kommer materialeudgifter, lokaleproblemer, fagets nytænkning osv. Alt sammen nødvendige forudsætninger hvis det nye tiltag skal gøre en forskel for eleverne. Endvidere griber tiltaget ind i de mange skoler, der har indrettet overbygningen (7-9. klasse) i særlige profiler, hvoraf nogle netop allerede prioriterer praksisfagligheden. 

Politikerne på Christiansborg er allerede blevet gjort tydeligt opmærksomme på, at det er et problem, at der indføres ny faglighed og endda eksamener, uden at der afsættes ressourcer til fx kompetenceudvikling. Det står sort på hvidt i adskillige af de høringssvar, der er afgivet allerede i forbindelse med Folketingets behandling af den første lovpakke om praksisfaglighed. Og nu skal Folketinget behandle den næste lovpakke om samme emne. Men heller ikke her ser det ud til, at politikerne har husket de klassiske regneregler. Ligningen passer stadig ikke. Husk nu at nyt indhold i skolen kræver, at lærere og pædagoger klædes på til det. Ellers udebliver effekten i praksis.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Et løft af de praktiske fag i folkeskolen starter hos lærerne Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger