Er kommunerne ligeglade med de håndværkere, der skal bygge for dem?

Af: underdirektør Torben Liborius, DI Byggeri

Den: 08.10.2021 kl. 08:00

Sådan ser det i alle tilfælde ud i flere kommuner, hvor der stilles urimelige krav i de byggekontrakter, der sendes i udbud.

Konkret handler det om de mange fravigelser, som nogle kommuner forlanger fra de nye AB-aftalevilkår fra 2018. De nye AB-vilkår blev til efter årelange forhandlinger mellem alle byggeriets parter inklusiv Boligministeriet, Bygherre-foreningen og KL. AB betyder ”Almindelige Betingelser”, og man kan sige, at AB-vilkårene er ”Den danske model” for byggeri, for disse standardvilkår er et genkendeligt kontraktgrundlag, der afbalanceret fordeler risici, pligter og -rettigheder. 

En af de fravigelser, som DI Byggeri blandt andet er stødt på, er fravigelsen om, at håndværkeren IKKE skal have ret til en godtgørelse ved ekstraordinære prisstigninger på materialer. Dette giver AB-vilkårene ellers mulighed for, idet vilkårene groft sagt siger, at håndværkeren tager risikoen for de første 10 procent af prisstigningen, mens risikoen herudover er -bygherrens. 

Nogle kommuner forlanger således, at håndværkerne skal tage den fulde risiko og altså i realiteten kunne spå om, hvad træ, stål, hvid isolering, beton mv. kommer til at koste.

I DI Byggeri har vi stor forståelse for kommunernes ønske om budgetsikkerhed, men vi undrer os samtidig over, at visse kommuner i ramme alvor mener, at håndværkerne bedre end kommunen kan gardere sig imod risikoen for stigende materialepriser. Det er jo netop derfor, at AB-vilkårene indeholder en afbalanceret bestemmelse om regulering for ekstraordinære prisstigninger.

Når kommuner ensidigt rykker på den balancerede risikofordeling, som AB-vilkårene er udtryk for, er der stor risiko for, at tilbudspriserne bliver dyrere, for ellers kan håndværkerne ikke afdække deres egen risiko. 

Mange steder hører vi, at kommuner gerne vil have tilbud fra lokale og også gerne mindre håndværksvirksomheder. Det er derfor et stort paradoks, at visse kommuner samtidigt så flittigt forlanger fravigelser fra AB-vilkårene. Navnlig de mindre virksomheder skal tænke sig rigtig godt om, før de skriver under på en kontrakt med kommunen, for man kunne få den tanke, at nogle kommuner i virkeligheden ikke bekymrer sig om de lokale virksomheder, der skal bygge for dem. Er det virkelig sådan?

I DI Byggeri tager vi meget gerne dialog med både KL og de enkelte kommuner om fravigelser til AB-vilkårene, for både de mindre virksomheder og kommuneøkonomien kan lide skade ved kommunernes krav. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Er kommunerne ligeglade med de håndværkere, der skal bygge for dem? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger