En syg kommunal udligning

Af: Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn, og Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens

Den: 04.09.2018 kl. 08:00

Livet set fra de sydfynske alper og de vestfynske kyster er skønt en august som denne. Solen står højt på himlen, der kommer igen lidt vand til afgrøderne, arbejdsløsheden er lav, og der bliver handlet ejendomme på ny. Selv børn kommer der flere af til verden igen. Meget af det, vi har sukket efter, ser ud til at ske nu. Fra centralt hold meldes det ud, at det går godt i Danmark igen efter en lang (finansiel) tørke med store konsekvenser i især landdistriktskommunerne. Hvordan hænger det så sammen, at kommuner som vores skal spare voldsomt, mens det meldes ud, at krisen definitivt er overstået, og at det går godt igen? Hvordan kan det være? Og hvordan skal det så gå, når vindene igen vender mod lavkonjunktur?

Det har vi som lokalpolitikere meget svært ved at svare vores borgere på.

Vi oplever blot, at konsekvenserne af forårets skibbrudne udligningsreform nu bliver meget nærværende. De systemiske fejl i den danske udligningsmodel bliver mere og mere mærkbare. En geografisk skævvridning af det danske samfund gennem 30 år forstærkes, og der bliver ikke gjort op med den. Derfor må vi hvert år i højere grad forlade os på tilskud, ansøgninger, puljer, m.m. I kommuner som vores med 40-50.000 indbyggere er størrelsen på alle disse variabler langt over 100 millioner kroner.

Ikke alene udfordres vi af ovenstående. Vi mærker også en revidering af midtvejsreguleringen, som vi overraskes af i negativ retning. I Assens er den 2,5 gange større end forventet, fordi der ikke længere regnes efter sociodemografiske kriterier. En anden overraskelse er aktivitetsbestemt medfinansiering, som i Assens er på cirka 45 millioner, mens vi kun kompenseres for 20 millioner. For Faaborg-Midtfyns vedkommende drejer det sig også om et tocifret millionbeløb ud over det budgetlagte.

Slutteligt oplever vi i lighed med andre kommuner, at vi i 2019 mister tilskuddet til kommuner med faldende befolkning. Heldigvis får vi flere borgere, men i Assens betyder otte borgere “for meget” nu, at der mistes 43 millioner på den konto. I Faaborg-Midtfyn er tabet på 66 millioner kroner fra 2018 til 2019. I tilfældet med de 27 kommuner, der alligevel ikke havde grundlag for tilskud på grund af uddannelsesniveauet for indvandrere og flygtninge, blev der lavet en to årig overgangsordning på 1,1 milliarder, så tabet ikke bliver så abrupt. Vi har flere gange anmodet om en lignende overgangsordning, men uden held – selv om det relative tab i vores kommuner er større end i de 27 kommuner, der får ekstraordinær hjælp i de kommende to år.

Vi oplever, at det er meget svært at drive kommune, når der fra centralt hold er så lidt styr på indtægterne fra diverse tilskud, ordninger, puljer og ansøgninger. Det vidner om et sygt system, der ikke tager højde for det, som udligningsordningen blev skabt for; nemlig at de danske kommuner i udgangspunktet skal kunne yde det samme serviceniveau for borgerne. Det udgangspunkt er nu forsvundet mange steder i landet. Vi kan ikke yde en anstændig grundservice.

At Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i august offentliggjorde en rapport, der viste med al ønskelig tydelighed, at sociale klienter forlader de store byer, er en anden ting. For hvor flytter de mon hen?

Med ønsket om et helt Danmark ønsker vi alle et godt efterår.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: En syg kommunal udligning Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger