Det sociale enzym

Af: Jesper Nygård, adm. direktør, KAB, bestyrelsesformand i Realdania, Landsbyggefonden m.v.

Den: 09.01.2013 kl. 09:33

Jeg har skrevet et debatpapir, der handler om, hvordan vi kan udvikle vores velfærdssamfund. Konstruktionen er presset. Fler’ vil ha’ mer’! Og det vælter med dilemmaer.

Rigtig mange af de, der betaler mere, end de får, finder skattetrykket for højt. En mindre gruppe kan leve med, at skatten steg lidt, hvis pengene blev brugt til at styrke limen i vores samfund og til at sikre høj kvalitet i offentlige ydelser.

Men al for mange er ærgerlige og bekymrede over, at vi – på trods af et af verdens højeste skattetryk – for tit oplever huller i velfærdssystemerne eller simpel mangel på kvalitet.

Ordet velfærd er altså for mange slidt i kanten. Det er jo til at leve med, hvis modtagerne jubler. Men gør de det?

Husk tilbage på diskussionen om ”Carina”. Her slår det mig, at stort set alle, som jeg møder, ikke opfatter velfærdssamfundets hjælp og ydelser som en gestus eller en positiv handling. Jeg møder mange, der opfatter velfærden som ”en sur en nede på kommunen”. Og det er et kæmpe dilemma, at de der bidrager ikke er glade, og de der modtager ofte heller ikke er det. Og når krydspresset mellem skat og service i de kommende år bliver større, så bliver denne problemstilling endnu mere central.

Tænk et øjeblik over, hvordan diskussionen om Carina ville have været modtaget, hvis en række mennesker i samme situation havde taget ordet i den offentlige debat – og sagt, at de var lykkelige over, at den danske velfærdsstat sikrede dem ordentlige daglige vilkår og en god bolig, og at de var ærgerlige over ikke at kunne arbejde, men at de i stedet leverede en del af deres tid til frivilligt arbejde på den lokale skole eller i deres lokale boligområde.

Og at de med glæde bidrog, fordi et velfærdssamfund bygger på, at alle bidrager, som de nu kan – med penge, med tid, med omsorg, med engagement eller med kaffebrygning.

Jeg tror, at løsningen ligger i en stærk kobling mellem de tre sektorer – staten, markedet og civilsamfundet. En vision om, at vi skal have frivilligheden og engagementet fra civilsamfundet, virketrangen fra markedet og den faglige tyngde fra den offentlige sektor til i meget større omfang at arbejde sammen og understøtte hinanden.

Mit bud er, at der ligger en fantastisk mulighed i denne kobling. Der gemmer sig potentielt et socialt enzym, der kan frigøre vilde mængder energi.
Læs mere på: www.detsocialeenzym.dk – og deltag gerne i debatten.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Det sociale enzym Felter med * skal udfyldes
 
Af: Gitte Nielsen
Den 09.01.2013 kl. 23:29

KAn godt lide ideen..

svar på: Det sociale enzym

Kan godt lide ideen, men kan det lade sig gøre i virkeligheden. ?, Mange føler sig på nuværende tidspu kt presset på arbejdsmarket, grundet at virksomhederne vil have mere arbejdskraft for mindre penge. MEn hvis man kunne få gang i de arbejdsløse, netop til en frivillig indsats, så ville det jo være at foretrække. Kan man lave en gulerod for den enkelt , enten via deres A -kasse eller kommunen.?. Der evt, handler om at de får nogle bedre udtalelser, ser virkeligheden fra nogle nye briller mm. Jeg savner ansvarstagende fra markedet, måske har jeg misforstået noget. Men jeg føler nu at virksomhederne via medierne, forsøger at fralægge sig alt ansvar og bilde den øvrig befolkning ind at de arbejdsløse ikke gider at arbejde. På den måde kan de trykke lønnen og forhandle sig frem til flere gunstige aftaler, flere end dem de allerede har fået, men den forkortede dagpenge sats og ingen ændringer sket med fyre og hyre politikken. Men ja..som sagt kan godt lide ideen. mvh Gitte

Af: Lone Møller
Home-Start Familiekontakt
Den 09.01.2013 kl. 11:16

Nød lærer nøgenkvinde.....

svar på: Det sociale enzym

I 40 år har jeg arbejdet som socialrådgiver heraf 25 år med frivilligt socialt arbejde. Der skulle alvorlig og langvarig samfunds krise til før der endelig er kommet respektfuldt fokus på det frivillige arbejde og dets potentiale. Begrebet 'det sociale enzym' er et fremragende udtryk for det vi i mange år har forsøgt at indkredse med et mere luftigt begreb som 'det frivillige arbejdes egenart'.
Men hvem kan lave denne kvalificerede kobling ? Skal der oprettes et social kapital eller frivillighedsministerium, en særlig hypet, hurtigtarbejdende frivillighedstænketank med repræsentanter fra indflydelsesrige dele af samfundet - eller ?
Det udvikling, der er sket de seneste 25 år er interessant, men hvor er det dog gået laaaangsomt med forståelsen for de frivillige organisationers potentiale. Både fordi vi måske er for ydmyge, men ikke mindst fordi de fleste organisationer er det sociale arbejdes working poor. Vi bruger alt for lidt tid på at politisere, og når vi gør det, kan finansieringen eller samarbejdet med større offentlige partnere stå på spil.
Jeg påstår at vi så let som ingen ting (!) kan lave fantastiske løsninger på det sociale og dermed samfundsmæssige område, hvis vi for alvor tager fat på at lave farverige, borgerinddragende,risikovillige - og gerne enkle - modeller for løsninger og samarbejde. De frivillige organisationer er ved at være klar. Venlig hilsen Lone Møller

Skriv hvad du søger