Der er brug for socialpædagoger med mere faglighed

Af: Kirsten Bundgaard, Herning Kommune, Ole Chr. Graversen, Region Midt, Thomas Baagø Eriksen, Esbjerg Kommune, Tina Maria Larsen, Aalborg Kommune, Ole Bjerre Jakobsen, Skanderborg Kommune, og Peter Anders Larsen, Vejle Kommune

Den: 07.10.2020 kl. 12:22

I Danmark har vi omsorgssvigtede børn og unge på døgninstitutioner. Vi har voksne mennesker med krævende handicap og voldsomme psykiske sygdomme. Vi har hjemløse med massivt misbrug. Hver dag går der 39.000 socialpædagoger på arbejde over hele landet for at støtte netop de liv med at lykkes. Dét må vel betegnes som en af de vigtigste opgaver i et velfærdssamfund; at man sikrer faglighed og værdighed blandt de mest udsatte mennesker i landet. 

Det kræver, at man er specialuddannet. Det kræver, at man på sin uddannelse er blevet udstyret med teori, viden om metoder og praksisnære erfaringer. Og det er desværre ikke tilfældet, oplever vi. 

Som erfarne ledere på store tilbud på socialområdet har vi en meget høj personaleomsætning. Vi ser alt, alt for mange nyuddannede, som ikke er klædt tilstrækkeligt på til at kunne løfte opgaver på det specialiserede socialområde, hvor en tredjedel af dem ender med at arbejde. De har ganske enkelt ikke de rette specialiserede kompetencer. Så hermed et opråb til dem, der kan gøre noget ved pædagoguddannelsen. Hvis I spurgte os, der hver dag skal sikre, at vores medarbejdere kan få liv til at lykkes, så ville vi ønske følgende:

- Flere undervisningstimer.
- Bedre sammenhæng mellem praksis og uddannelsesinstitutioner.
- Et stærkere fagligt sprog, så de studerende bedre kan sætte ord på kompetencer og praksis.
- En styrket kobling mellem videnskab og virkelighed.
- En styrket specialisering af social- og specialpædagoger.

Og ja, det er virkelig synd for dem, at mange af dem får en uddannelse med for få undervisningstimer, for få reelle krav og en specialisering, som ikke batter på et socialområde med stigende kompleksitet. Det er et svigt. Som samfund svigter vi ganske enkelt den simple opgave at uddanne unge mennesker til et vigtigt fag. Men det er mest af alt et svigt af mennesker i udsathed. Det er dem, der ikke får den faglighed og den kvalitet, de bør have. Det SKAL vi ændre. 

Alternativet er, at vi må trække på anden faglighed. Eller i værste fald ingen socialpædagogisk faglighed, hvor vi ser maskinmestre og frisører som ansatte på for eksempel bosteder for mennesker med psykiske lidelser. Og det har altså aldrig nogensinde været meningen, at vi som arbejdsgivere og ledere skal ende med at foretrække en robust gartner fremfor en nyuddannet socialpædagog. Det kommer heller aldrig til at give menig, at man skal have så bred en uddannelse, at man uddanner både dygtige skole- og fritidspædagoger, dygtige dagtilbudspædagoger og dygtige socialpædagoger. Det er både naivt og forkert. Det socialpædagogiske felt er i forvejen komplekst og bredt med målgrupper lige fra det anbragte barn på en døgninstitution og til den voksne med udviklingshæmning, autisme og Downs-syndrom. Og feltet vokser.

Verden uden for pædagoguddannelsen har ændret sig. Derfor skal der endnu mere viden, faglighed og struktur til, før vi kan være sikre på, at der i den anden ende kommer de kompetencer ud, der er brug for på socialområdet. •

Indlæg af Kirsten Bundgaard, handicap- og psykiatrichef, Herning Kommune, Ole Chr. Graversen, områdechef, Specialområde Børn og Unge, Region Midt, Thomas Baagø Eriksen, centerchef, Borger & Arbejdsmarked, Esbjerg Kommune, Tina Maria Larsen, centerleder, Center for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune, Ole Bjerre Jakobsen, chef/kontraktholder, Socialpsykiatrien, Skanderborg Kommune, og Peter Anders Larsen, Handicapchef, Vejle Kommune

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Der er brug for socialpædagoger med mere faglighed Felter med * skal udfyldes
 
Af: Ane Thoft Aabenhus
Leder i Fonden Hedehuset
Den 10.11.2020 kl. 11:26

En stærkere fag-bevidsthed og formidlings kompetence

svar på: Der er brug for socialpædagoger med mere faglighed

Kære skribent

Der kan være meget rigtigt i det du skriver.
Jeg oplever at hovedparten af de pædagoger som arbejde i de specialiserede tilbud, i grunden er uddannet godt nok, og har nogle meget stærke pædagogfaglige kompetencer. Dog oplever jeg at det netop er et enormt bredt og yderst komplekst felt disse kompetencer skal målrettes ind i, uanset om man er nyuddannet eller ej. Når alt kommer til alt, så får personalet uomtvisteligt brug for adskillige opkvalificeringer og kompetence løft igennem tiden, specifikt valgt efter målgruppens kompleksitet - og det skal der være plads til.
Sammen med en stigning i kompleksiteten hos de borgere vi har på botilbuddene, og det snævre blik på hvad der udløser en given type bevilling, sker der et alt for stort skred imellem forventningen til opgaven, og borgerens egentlige behov. På den måde handler det i bund og grund ikke kun om den enkeltes faglighed, men også om muligheden for at definere opgaven, efter et menings- og retningsgivende fagligt fundament, som anerkendes og tages alvorligt hos alle "interessenter" rundt om borgeren. Hertil kræver det, at en del af uddannelsesgrundlaget i langt højere grad handler om, en bevisliggørelse af den pædagogiske praksis´ "virkemidler", men også om evnen til at formidle denne viden. Her halter det særligt i min optik. Jeg har mødt mange dygtige pædagoger, som ikke kan forklare, eller formidle på skrift, hvordan deres faglighed sættes i spil, eller hvad der har virket i deres arbejdet med borgeren. Hvis man er i stand til at betragte sin egen praksis udefra, tør at få feedback, evaluere og justere sin praksis, supplere den med ny viden løbende, og samtidig kan formidle hvad man gør - så tror jeg at den faglighed der kan være svær at få øje på, kommer frem i lyset.

Af: Jan Jaap Rothuizen
Forskningsleder VIA
Den 09.11.2020 kl. 21:55

Pædagogisk tilgang, at kunne udøve, undersøge og udvikle (social)pædagogisk praksis

svar på: Der er brug for socialpædagoger med mere faglighed

Tak for indlægget, og ja, det må kunne gøres bedre. Pædagoguddannelsen er unik i den forstand at den uddanner til en grundfaglighed der gerne skulle bidrage til, at dimittenden har tilegnet sig de grundlæggende pædagogiske værdier og har fundet ud af, at pædagogik i praksis ofte er en navigation i spændingsfelter -ikke en simpel implementering af metoder. Gennem praktikkerne får den studerende kendskab til de felter hun særligt interesserer sig for -her foregår en væsentlig del af uddannelsen! -og desværre er der i den nuværende uddannelse meget ringe vilkår for at at uddannelsen i praktikken og uddannelsen på campus kan indgå i et dynamisk samspil. Det kan helt sikkert gøres bedre, og samspillet mellem de to uddannelsesarenaer bør være en hjørnesten i en revideret uddannelse. Det ville være rimeligt hvis praktiksteder fik uddannelsestaksameter og praktikvejlederne i højere grad kunne indgå i et samarbejde med uddannelsen -ligesom uddannelsen burde få praktiktaksameter, så vi herfra også kunne engagere os mere i dette samarbejde. Alternativ må kommunerne og regionerne prioritere uddannelsesopgaven højt -det handler, som I jo gør opmærksom på, om deres fremtidige medarbejdere. Én af de tiltag vi kunne være fælles om, er udvikling af faglige fællesskaber, hvor man med afsæt i cases, erfaringer og udøvelsen af pædagogikken er sammen om at undersøge og udvikle den. De kan fungere på campu, og de skulle også gerne fungere i praktikken. For vel er specialviden, teori, viden om metoder og praksisnære erfaringer vigtig, men lige så vigtig er det, at kunne bringe det i spil i den konkrete pædagogiske hverdag. Det er der ingen opskrifter på, men det skal øves, så praktikeren og medarbejdergruppen udvikler deres situerede viden, deres evne til at lave de "praktiske synteser" (som den norske professionsforsker Harald Grimen kalder det). Dér er der en fælles pædagogfaglighed, som selvfølgelig må næres, udvikles og udfolde sig på det specifikke område hvor man arbejder.
Og tænk, hvis vi får en mere potent uddannelse, så synes I -og måske også jeg- fortsat at det ikke er nok, for der er mange forskellige praksisfelter, og på alle felter er der brug for både grundkompetencer som for specifik viden, når man for alvor vil bidrage til såvel udøvelses, undersøgelse og udvikling af feltet. Så er en nærliggende løsning ikke mere specialisering i uddannelsen elelr en længere grunduddannelse, men retten og måske også pligten til at tage en diplomuddannelse indenfor et specifikt felt i løbet af de første to års ansættelse. Lidt ligesom læger i deres speciallægeturnus kombinerer arbejde og uddannelse.

Af: Jesper Wiese
Institutchef, UC SYD
Den 21.10.2020 kl. 12:00

Mere faglighed - som i de gode gamle dage?

svar på: Der er brug for socialpædagoger med mere faglighed

Kære Chefer/ledere

Tak for jeres indlæg - det er glædeligt, at også det specialiserede socialområde løfter sin stemme i koret der akkompagnerer evalueringen af pædagoguddannelsen. En stemme der burde tale mere og højere, da godt 40% af pædagogstuderende er studerende på "jeres" felt.
For god ordens skyld; jeg er helt uenig med jer i at det er en simpel opgave at uddanne pædagoger - jeres indlæg (og bredden i de tilbud I er ansvarlige for) demonstrerer det vel i sig selv..
Vi er til gengæld helt enige om at der er sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og studerendes udbytte. Vi er også enige om at en bedre og mere struktureret kobling mellem undervisningen på professionshøjskolen, praksis og forskning er tiltrængt. Den del af uddannelsen der sker på professionshøjskoler er underlagt omfattende kvalitetssikring - det samme gør sig forhåbentligt gældende for de 30-40% af uddannelsen som I er ansvarlige for? Vi kan sikkert også blive enige om at, et samarbejde om at evaluere både teori- og praktikuddannelse, vil være en styrkelse af pædagoguddannelsen
Enigheden dækker også at det er vigtigt med en styrket specialisering - men det er også her jeg begynder at ane udfordringerne;
I mit perspektiv er det vigtigste i de indsatser I står for, det pædagogiske. Det specialiserede må bygge ovenpå god gammeldags pædagogik, der har til formål at sætte det enkelte menneske i stand til at leve sit eget liv, sammen med andre og så frit som muligt. Men jeg er ikke sikker på at I mener mere pædagogisk kunnen og viden, når I peger på mere faglighed?

Skriv hvad du søger