Den skjulte merudgift i kommunerne

Af: Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv, og Jon Krog, direktør i Selveje Danmark

Den: 03.12.2021 kl. 08:00

I 2018 skulle handicapforvaltningen i Randers Kommune spare nogle penge. Budgettet var sprunget, og forvaltningen fremlagde en række besparelsesforslag for det politiske udvalg. Et forslag handlede om at trække handicappede børn hjem til kommunens egne tilbud, og det var en besparelse, fordi ”de eksterne tilbud ofte er dyrere end egne tilbud, blandt andet fordi der her også betales for administration, bygninger mv.”.

Ved første øjekast tænker man ”Hvad, er bygningerne da gratis i Randers Kommune?” Men ved eftertanke finder man ud af, at det er de faktisk – eller det er de for handicapforvaltningen. Og nu var det jo handicapforvaltningen, der skulle spare penge. Og netop her har vi måske fat i selve det, der gør det så ekstremt vanskeligt at arbejde med OPS, sælge sociale tilbud til kommunerne eller drive et friplejehjem. I lang tid har vi i Dansk Erhverv og Selveje Danmark efterlyst retvisende prisberegninger i kommunerne, men ingen har haft fokus på betydningen af de skjulte meromkostninger. For handicapforvaltningen i Randers Kommune havde jo ret!

Lad os tage et tænkt eksempel. Når et friplejehjem etableres i en kommune, skal kommunen udregne en takst. Det er den samlede omkostning, som kommunen selv har i forhold til en beboer på et kommunalt plejehjem, og den skal naturligvis indeholde både de direkte (løn til hjælpere og assistenter mv.) og de indirekte omkostninger (forsikringer, bygninger, vedligeholdelse, lønadministration, bogholderi osv.). Lad os igen for enkelthedens skyld sige, at de direkte omkostninger udgør 80 procent af taksten, og den er relativt let at beregne, for den udgift ligger faktisk i ældreforvaltningen. Af de sidste 20 procent ligger 15 procent imidlertid i teknik- og miljøforvaltningen – det er alt det, der handler om bygninger og vedligehold – og de fem procent ligger på rådhuset –det er det, der handler om lønadministration, forsikringer osv.

Men hvad sker der så, når friplejehjemmet er etableret? Så sender friplejehjemmet helt rimeligt en regning til ældreforvaltningen som passer med den af kommunen beregnede tekst. Den betales 100 procent af ældreforvaltningen, og dermed så overtager ældreforvaltningen i realiteten de omkostninger, der ellers ligger på rådhuset eller i teknik- og miljøforvaltningen. Set ud fra direktøren for ældreforvaltningens perspektiv, bliver det derfor cirka 20 procent dyrere, hver gang en borger anvender sit frie valg, og den mest centrale belønningsfaktor for chefer i kommunerne er budgetoverholdelse – ja så kan man jo selv regne ud, hvad det betyder!

Gennem de seneste år har vi på ældre og socialområdet set en lang række sager, hvor borgere flyttes rundt, hvor der lægges forhindringer ud for det frie valg, hvor forvaltninger lægger op til politiske beslutninger om primært at anvende egne kommunale tilbud. I ingen af de sager handler det om, hvad der er bedst for borgeren. Det handler altid om økonomi, og set udefra giver det ingen mening, for meget ofte kan det ikke-offentlige løse opgaverne til samme pris som kommunerne selv kan. Men ser du på området på samme måde som forvaltningen i Randers Kommune, så giver det hele pludselig mening. For i ”siloen” er det en reel besparelse.

Hvis vi i Danmark faktisk ønsker et velfungerende samarbejde mellem kommuner og de ikke-kommunale tilbud, så skal vi ikke kun se på, hvordan man beregner korrekte priser, vi bliver simpelthen nødt til også at have fokus på, hvordan handicapforvaltningen i Randers Kommune kompenseres internt for de omkostninger, som, hvis handicapforvaltningen selv løser opgaven, ville være afholdt af teknik- og miljøforvaltningen og administrationen på rådhuset. Ellers så vil de blive ved med at handle, som om deres egne tilbud er 20 procent billigere, end de er for skatteborgerne i Randers. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Den skjulte merudgift i kommunerne Felter med * skal udfyldes
 
Af: Helge Albertsen
FH Vestjylland
Den 06.12.2021 kl. 07:55

Den skjulte merudgift

svar på: Den skjulte merudgift i kommunerne

Forstår godt Dansk Erhvervs interesse for kommunens interne omkostningsfordeling.
Men vi må vel slå fast, at indtægten for den private institution vil være den samme. Og det er jo den, som alle med interesse i at starte en privat institution tager udgangspunkt i, når man beregner afkastet af sine investeringer i en privat institution.
Og alle borgere har jo så ret til at vælge den private institution, hvis man øvrigt opfylder betingelserne.

Af: Thøger Elmelund Kristensen
Socialdemokratiet Rebild Kommune
Den 03.12.2021 kl. 13:48

Vil friplejehjemmene så også betale regningen for kommunens tab?

svar på: Den skjulte merudgift i kommunerne

Til gengæld påfører friplejehjemmene så kommunerne et tab, fordi der opføres friplejehjem som ikke var medregnet i planlægningen af plejehjemskapaciteten. Så pludselig har kommunen tomme plejehjemsboliger på plejehjem som ellers er velfungerende. Og områder i kommunen mister måske deres kommunale plejehjem fordi naboområder har bygget store friplejehjem som suger beboere til så længe de er nyopførte og ser flotte ud. Imens sejler den kommunale økonomi fordi man hænger på udgiften til tomme boliger og må sætte ekstra turbo på renoveringen af plejehjem, hvis ikke de også skal gå tabt i den hellige konkurrences navn

Skriv hvad du søger