De private må, men kommunerne må ikke
Af: borgmester H. C. Østerby (S), Holstebro Kommune - den 03.03.2010 kl. 12:21
Det er et godt princip, at vi i kommunerne stræber efter, at vore brugere skal møde færrest mulige medarbejdere, når brugerne skal have leveret offentlige ydelser. Det giver tryghed for brugerne og helhed i hverdagen, at det er de samme kommunale medarbejdere, der dag efter dag yder hjemmehjælp i de ældres eget hjem. Det skaber fortrolighed og tillid mellem den ældre og hjemmehjælperen.
Derfor virker det helt ude i hampen, at regeringen har bestemt, at borgerne ikke må købe tillægsydelser som for eksempel ekstra rengøring og tøjvask hos kommunen. Nej, siger regeringen. Hvis der skal købes tillægsydelser, så skal det være hos private udbydere. Som det er nu, må kommunerne ikke gå ind og konkurrere om pris og kvalitet med de private udbydere om ydelser af den art.
Daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann havde det som et af sine erklærede mål, at ældre borgere skal have faste medarbejdere til at komme i deres hjem. På spørgsmålet om, hvorfor kommunerne så ikke må sælge tillægsydelser til de ældre, svarede hun til avisen metroXpress, og jeg citerer: "Kommunernes opgave er at sikre, at de ældre kan få den grundlæggende hjælp og pleje, de har brug for. Det frie valg skal ikke udvide den offentlige sektors serviceniveau, som kommunale tilkøbsydelser kan medvirke til".
Hvad er det dog for en forkvaklet tankegang i det moderne
Danmark?
For det første: Drejer det sig ikke om, at vore ældre får de bedst mulige tilbud? Det gør det for mig.
For det andet: Hvis de ældre er tilfredse med den grundlæggende hjælp og pleje, som de kommunale hjemmehjælpere leverer, hvorfor skal vi så som kommune holdes uden for at give bud på lige fod med de private om de tillægsydelser, som de samme medarbejdere kan klare? Vi har dygtige medarbejdere i kommunerne, der kan varetage de opgaver, der efterspørges. Men de må bare ikke få lov til det.
For det tredje: Hvorfor skal de ældre, der har behov for og penge til at købe tillægsydelser, have besværet med selv at gå ud og opsøge og vælge imellem udbydere, hvis de i øvrigt er tilfredse med de medarbejdere fra kommunen, som normalt kommer i deres hjem?
Jeg er helt med på, at vi i kommunerne skal levere varen – af den højst mulige kvalitet til den bedst mulige pris. Men jeg er ikke med på Karen Ellemanns åbenbare tankegang om, at blot det er privat, så er den hellige grav velforvaret – men når det er det offentlige, der leverer varen, så udvides den offentlige sektors serviceniveau. Den tankegang, synes jeg, er bekymrende for en minister, der er sat til at varetage, at borgerne i Danmark får den bedst mulige service – uanset om det er det offentlige eller de private, der er leverandør.
Den manglende konkurrence mellem det offentlige og de private på dette område vil jeg gerne give et billede på fra sportens verden:
For mange år siden havde det russiske landshold i herrehåndbold (det var dengang østlandene var kendte for at spille "maskinhåndbold") en meget kendt spiller, der udelukkende spillede i forsvaret. I et "svagt" øjeblik i en vigtig kamp tog han chancen og scorede i et kontraangreb. Han blev straks taget ud af træneren. Begrundelsen var, at det ikke var hans opgave at score. For os seere virkede det ikke logisk og heller ikke fleksibelt i forhold til holdet, at spilleren skulle ud at sidde på bænken. Lige så ulogisk og ufleksibel er regeringens holdning til tilkøbsydelser!