Byggeriet skal gøres grønt

Af: Frank Jensen, direktør og stifter, konsulentfirmaet FrankJensenCph, fhv. overborgmester og minister

Den: 27.10.2021 kl. 16:19

I sommer brændte forfærdelige billeder fra Tyskland sig fast på vores nethinder. Mange mennesker mistede livet som følge af de voldsomme oversvømmelser og flodbølger, der ramte vores naboland i syd. Denne sommer har endnu engang mindet os om den vigtigste opgave af alle, nemlig de klimaforandringer, vi står over for på alle niveauer og i alle brancher på hele kloden. En af de vigtigste brancher at få transformeret er byggeriet. Bygninger, broer og veje står for 40 pct. af klodens CO2-udledning. I Danmark er andelen noget mindre, nemlig 30 pct., på grund af bedre bygningsreglement og initiativer som følge af oliekriserne i 1970’erne. CO2-udledningen kommer fra bygningernes energiforbrug, byggeprocessen i forbindelse med nybyggeri eller renovering og produktion af byggematerialer. 40 pct. af Danmarks energiforbrug og 23 pct. af CO2-udledningen kommer alene fra energiforbruget i bygninger. I dag forbruges der også meget CO2 ved nedrivning og genopførelse af bygning pga. manglende vedligeholdelse. Vi kan komme langt med med udfasning af fossile energikilder som olie og naturgas med energirenovering af de eksisterende bygninger. Det kræver intelligent styring af energiforbruget, brug af grøn energi og reduceret energispild. Regeringens klimapartnerskabe for bygge- og anlægssektoren kom selv med anvisning på, hvordan branchen frem mod 2030 kan reducere CO2-udledningen med 5.800.000 ton CO2 pr. år. Der er heldigvis et stigende fokus på, at den CO2, vi ikke forbruger, er den bedste form for begrænsning af klodens opvarmning og indfrielse af regeringens 70 pct. målsætning for CO2-reduktion 2030. Der er allerede gode eksempler, vi alle kan lære af, når vi selv skal tage ansvar for egen bygningsmasse eller infrastruktur. Senest har Sund&Bælt udviklet en Asset Management model for Storbæltsbroen, der via en digital vedligeholdelsesplan kan levetidsforlænge broen med 100 år samt spare os for 770.000 ton CO2. Den almene boligsektor har også en lang tradition for at arbejde systematisk med drifts- og vedligeholdelsesplaner for deres store boligportefølge. Disse planer er lovpligtige og skal godkendes af det kommunale tilsyn. Her er der også en række læringspunkter for bedre vedligehold af vores fælles bygningsmasse i den offentlige sektor. I marts i år blev der indgået en bred politisk aftale i Folketinget for fremtidens bæredygtige byggeri.Strategien indfaser krav i bygningsreglementet til bygningernes klimaaftryk med udgangspunkt i den frivillige bæredygtighedsklasse der blev defineret i maj 2020. Alle bygningsejere skal i gang med at beregne bygningernes livscyklusværdier (LCA-krav). Det er beregningen over den enkelte bygnings CO2-udledning. I år og næste år bliver en testfase af den frivillige bæredygtigheds klasse, hvor der indgår krav om LCA-beregning. Fra 2023 indføres der krav om CO2-grænseværdi for al nybyggeri. I den politiske aftale i Folketinget skønnes det, at LCA-beregningerne løber op i 218 mio. kr. Det er allerede aftalt af de skal finansieres gennem mindskelse af omkostninger til certificering af bygninger til brandrådgivning og statistik fra 2023. Kommunerne står over for kolossale opgaver og udgifter til at klimasikre den kæmpe bygnings og infrastruktur portefølje. Men der er ingen undskyldning for ikke at tage opgaven alvorlig. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Byggeriet skal gøres grønt Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger