Beskæftigelse i udsatte boligområder

Af: Marie Stærke (S), bestyrelsesformand i Center for Boligsocial Udvikling

Den: 25.02.2014 kl. 09:15

”Det handler om at finde sig et arbejde og en ægtefælle, der kan holde én ud. Så simpelt er det.” Ordene kommer under et oplæg med Anders Glahn, mangeårig fritids- og ungdomsskoleleder i Gellerup, da han skal opsummere, hvad han ønsker for de mange – ofte kriminelle eller kriminalitetstruede – unge, han har arbejdet med igennem tiderne. Og hvor er det sandt.

Ægtefællen kan vi ikke hjælpe med, men jobformidlingen til de ledige må til gengæld siges at være en kommunal kerneopgave. Desværre er arbejdsløshed et kæmpe problem i de udsatte boligområder. Og kan være en stor mundfuld for de kommunale jobcentre.

I udsatte boligområder er der en koncentration af ledige med dårlige danskkundskaber, ringe kendskab til arbejdsmarkedet og problemer med at få hverdagen til at hænge sammen. Færre end halvdelen af beboerne i udsatte boligområder i den arbejdsdygtige alder har et job – mod tre ud af fire på landsplan.

Hvad værre er: Mange ledige har mistet troen på, at de har en reel chance på arbejdsmarkedet efter år i det kommunale beskæftigelsessystem uden, at det har ledt til job.

Derfor er der boligsociale beskæftigelses indsatser i de fleste udsatte boligområder, som udgør et vigtigt supplement til de kommunale jobcentre.

I modsætning til de fleste kommunale jobcentre, ligger den boligsociale beskæftigelsesindsats i boligområdet. Det giver et unikt kendskab til beboerne, og gør det let at opbygge tillidsrelationer.

Her er man ikke bundet af kommunale rammebetingelser og lovkrav, men har tid og mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb.

De boligsociale beskæftigelsesindsatser mangler dog jobcentrenes vigtigste redskaber i form af løntilskud, kurser og virksomhedskontakter. I den ideelle verden arbejder kommunen og helhedsplanen sammen om skræddersyede beskæftigelsesforløb for de svageste ledige. Det foregår i tæt alliance, hvor man med den lediges samtykke, kan udveksle oplysninger og idéer med henblik på at skabe det bedst mulige beskæftigelsesforløb.

Desværre ser vi kommuner, der lader den boligsociale beskæftigelsesindsats passe sig selv. Ofte har man indledt et samarbejde og er fuld af gode hensigter. Men så melder den travle hverdag sig med driftsopgaver, nye lovkrav, og det indbyrdes engagement i samarbejdet daler.

Andre steder har man aldrig fået indledt et samarbejde på grund af mistillid eller mangel på viden om fordelene eller noget helt tredje.

Og en dag kan det være for sent. For boligsociale beskæftigelsesindsatser er fireårigt finansieret, og en dag slutter det. Ikke fordi problemerne med arbejdsløshed nødvendigvis er løst, men fordi midlerne løber ud.

Min appel er derfor: Kære kommuner, som har et udsat boligområde – hvis I ikke allerede arbejder sammen med den boligsociale beskæftigelsesindsats, så kom i gang.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Beskæftigelse i udsatte boligområder Felter med * skal udfyldes
 
Af: Kristjana Kristjánsdóttir
SFI
Den 09.12.2014 kl. 12:22

Ledigheden i udsatte boligområder

svar på: Beskæftigelse i udsatte boligområder

Jeg vil høre om i har bruttotal for ledigheden i udsatte boligområder i hele Danmark?
Mvh
Kristjana

Af: Jesper Poulsen-Hansen
Gemeinschaft
Den 25.02.2014 kl. 11:44

Unges egne perspektiver på deres livsmuligheder

svar på: Beskæftigelse i udsatte boligområder

Kære Marie Stærke.

Tak for at bringe opmærksomhed på et underbelyst felt.

Ufortalt de organisatoriske og administrative udfordringer forbundet med at drive beskæftigelsesindsats på tværs af kommunale og boligsociale organisationer, så er der et tredje aspekt, vi må tage hensyn til.

De administrative udfordringer kan være besværlige for sig selv, og der skal arbejdes på en større harmonisering af indsatserne - ikke kun fordi det letter og effektiviserer arbejdsgangene og i sidste ende forhåbentligt leverer bedre service til borgerne - men også fordi man ellers risikerer at fremmedgøre de svageste unge.

De oplever et system, der i stigende grad er optaget af at forbedre, effektivisere og integrere deres indsatser, men spørgsmålet fra dem lyder: Hvordan passer de kommunale indsatser (ufortalt gode hensigter og kommunale resultater) med min egen livsverden? Når spørgsmålet stilles herfra er det ikke for at skyde nogen en egoisme i skoen, men snarere at åbne op for at få de unges eget perspektiv i spil.

Det spørgsmål, der kan supplere den kommunale og boligsociale beskæftigelsesindsats, er: Hvordan ser de svageste unge selv på deres muligheder, og hvordan kan vi målrette og harmonisere indsatsen med deres oplevede muligheder?

Der må eksplicit fokuseres på dette supplerende perspektiv. Det må medtænkes i den konkrete beskæftigelsesindsats, så de unge oplever, at tilbuddene tager udgangspunkt i deres livsverden. Det kan måske bidrage til en yderligere effektivisering af kvaliteten af indsatsen.

Faren er, at de unge oplever effektivisering og tværorganisatorisk tænkning som ”blot endnu et tiltag i ’systemet’, der alligevel ikke kerer sig om mig”. Vi må tage deres synspunkter alvorligt, hvis vi kræver, at de skal tage indsatsen alvorligt.

Med venlig hilsen

Jesper Poulsen-Hansen
Antropolog og partner
Gemeinschaft
www.gemeinschaft.dk

Skriv hvad du søger