Historier og tal

Danske Kommuner har eksisteret siden 1970. 

Oprindelig var bladet et tidsskrift skrevet af embedsmænd med embedsmænd som læsere, siden blev bladet et mere journalistisk magasin.

Det har også udviklet sig til en forretning med stillingsannoncer, tekstsideannoncer og abonnements-indtægter.

Danske Kommuner har efter sin start været gennem en række ændringer. Det gælder journalistik, design og organisation. Oprindelig var nyhedsmagasinet en del af KL’s kommunikationsafdelingen, i dag er de to enheder sideordnede i Afdelingen for Ledelse og Kommunikation.

I KL er Danske Kommuner både et kontor og et bladhus, men også defineret som et resultatcenter. Det betyder, at bladet og netnyhederne drives som en forretning med et årligt defineret overskudsmål.

Danske Kommuner havde fra 1999 til forået 2012, som et af de få organisations- og fagblade sin egen bestyrelse.

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner havde fra slutningen af 1990’erne sin egen hjemmeside, som udelukkende var en afspejling af det trykte blads indhold frem til 2006, hvor Danske Kommuner begyndte at producere netnyheder, som udkom alle hverdage og hele året igennem. Netnyhederne var åbne for alle, og blev skrevet af en særlig redaktion. I foråret 2012 fusionerede netnyhederne med KL's Kommunikationsafdelingen, og derfor blev omdrejningspunktet for Danske Kommuners hjemmeside igen bladet. 

Selve bladet var i efteråret 2008 gennem en grafisk relancering og hjemmesiden www.danskekommuner.dk er i 2009 blevet fornyet.

Både netnyhederne og bladet er en vigtig del af det, som man kalder ”den journalistiske fødekæde”.

Andre medier henter i stor udstrækning både inspiration og nyheder hos os. Bladet er blandt de mest citerede blandt dag- og organisationsblade.

Her kan du se hvordan forsiden på Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har udviklet sig gennem årene

Fra nr. 1/1970 - nr. 6/1985 Fra nr. 7/1985 - nr. 40/1989 Fra nr. 1/1990 - nr. 19/1997
Fra nr. 20/1997 - nr. 4/2002 Fra nr. 5/2002 - nr. 31/2008 Fra nr. 32/2008 - nr. 15/2010
   
Fra nr. 16/2010    

Her kan du se hvordan www.danskekommuner.dk har udviklet sig gennem årene

 

Fra 1999 - 2004

Fokus på Nyhedsmagasinet Danske Kommuner og Kompress (som ikke længere eksisterer).


 

 

Fra 2004-2005

Nyt logo og mere fokus på søgning i vores arkiv og borgmesterdatabase.

 

Fra 2006-2009

Nyt logo og daglige nyheder.

Intet sepcifikt fokus, der skulle være noget for alle - uanset hvilket formål de havde med at besøge os.

Skriv hvad du søger