Johannes Lumholt

  • Nye Borgerlige (pr. 16. juni 2016)
  • Byrådsmedlem i Sorø
  • Medlem af Børn- og Undervisningsudvalget
  • Medlem af Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalget
  • Født: 09.07.1974

Portræt

Sorø skal op i gear

Hvis virksomheder og børnefamilier skal have lyst til at flytte til Sorø, skal kommunen stramme sig lidt mere an, mener Johannes Lumholt (K). 

 

 

Holdinger

Om åbenhed

I Danske Kommuner nr. 30 / 2014 spurgte vi BYRÅDET om åbenhed.

1. Er der tilstrækkelig åbenhed om den politiske beslutningsproces i din kommune? Hvorfor/hvorfor ikke?

Principielt ja, i praksis nej. Mange borgere er ikke klar over, hvordan tingene foregår, eksempelvis at byrådsmødet er en skueproces, da beslutningerne tages i udvalgene. Så vidt jeg kan vurdere, er der mange borgere og lokalpolitikere der bliver dømt ude pga. procesfejl. Derfor skal vi være bedre til at forklare, hvordan det fungerer, og vi skal turde kritisere, når det ikke fungerer efter hensigten. Det er tydeligvis muligt for forvaltningen at politisere i sagsfremstillingen, og det skal vi være på vagt overfor.

2. Skal udvalgsmøderne være lukkede – som i dag – eller burde de være åbne?

Jeg ser ikke noget galt i, at udvalgsmøderne ligesom byrådsmøderne bliver åbne. Blot skal man huske på, at jo mere man åbner, med live transmissioner mv., jo mere skueproces bliver det. Politikere og embedsfolk vil altid finde ikke-offentlige rum, hvor de kan diskutere tingene råt for usødet.

3. Hvad indebærer åbenhed for dig?

Det indebærer bl.a. at politikere og embedsfolk er i stand til at indrømme, når de har begået fejl. At man ikke forsøger at skjule en dårlig sagsbehandling, men tager ansvaret på sig og retter op.

 

Vi samler portrætter, artikler, meninger osv. fra BYRÅDET et sted.

Få overblik og følg løbende med her

 

Skriv hvad du søger