Kommunaldirektør
Jens Ramsgaard Kaptain
Om Jens Ramsgaard Kaptain
Tidligere
kommunaldirektør
i nu nedlagte
Skanderborg Kommune
CV
Opdateret marts 2011
Skanderborgs kommunaldirektør, Jens Kaptain, har gennem de seneste godt 30 år været en markant personlighed i dansk kommunestyre. De første ti år af hans erhvervskarriere foregik i den private sektor (i radio- og pladebranchen).
Efter at have læst jura på Københavns Universitet skiftede han til socionomstudiet på universitetet i Aalborg. Og med det afsluttet i 1980 blev Jens Kaptain sagsbehandler ved Aalborg Kommunes socialforvaltning – fire år senere områdeleder.
Efter en kort periode som personalekonsulent ved Kommunedata vendte han i 1987 tilbage til Aalborg Kommune som leder af den centrale flygtningerådgivning, og i 1989 rykkede han sydpå til Blaabjerg Kommune som socialinspektør og blev to år senere forvaltningsdirektør. I 1993 blev han socialchef i Haderslev Kommune og i 1999 Haderslevs kommunaldirektør.
Det var herfra, han i 1. juni 2005 kom til den daværende Skanderborg Kommune som kommunaldirektør og fortsatte i samme stilling efter dannelsen af den nuværende Skanderborg Kommune 1. januar 2007.
Han forlader Skanderborg, når åremålsansættelsen udløber ved udgangen af maj 2011 og bliver i stedet chefkonsulent hos Lundgaard-konsulenterne i Ribe.
|