Kommunaldirektør
Bjarne Pedersen
CV
Opdateret september 2010
Helsingør Byråd har blandt 42 ansøgere ansat Bjarne Pedersen, hidtil børne- og ungedirektør, som ny kommunaldirektør. Han har været konstitueret i stillingen siden 1. juni, da Flemming Jensen skiftede til en stilling som kommitteret for Kulturområde Helsingør frem til udgangen af juli 2013.
Bjarne Pedersen er læreruddannet, men havde forud prøvet andre erhverv, idet han havde været i lære som smed og var bankuddannet. Efter sin lærereksamen i 1972 blev han ansat i Møn Kommune og blev året efter ungdomsskoleinspektør i Vallensbæk Kommune.
I 1979 blev han skoleinspektør ved Pilehaveskolen i Vallensbæk, og i 1985 blev han skoledirektør i Græsted-Gilleleje Kommune. Her blev han i 1992 forvaltningsdirektør og samtidig 1. vicedirektør.
Det var herfra, at Bjarne Pedersen i 1996 kom til stillingen som børne- og ungedirektør i Helsingør. Han tiltrådte som kommunaldirektør den 1. september.
Bjarne Pedersen var i øvrigt 1993-2001 formand for Børne- og Kulturchefforeningen
|