Borgmester
Søren Pape Poulsen
Politisk CV
Opdateret december 2011
Søren Pape Poulsen er læreruddannet og var ungdomsskoleinspektør i Bjerringbro Kommune, da Bjerringbro i 2007 blev en del af den nye Viborg Kommune.
Han var i den sidste valgperiode inden sammenlægningen medlem af Bjerringbro Byråd, men uden ledende poster.
Han fortsatte i det nye byråd, hvor han blev formand for børne- og ungdomsudvalget.
Da han i august 2007 blev leder af Viborg kommunes ungdomsskole, bad han om at få orlov for at kunne hellige sig hvervet som formand for børne- og ungdomsudvalget og arbejdede på nedsat tid som lærer i Bjerringbro. Og ved det konstituerende møde efter byrådsvalget i 2009 blev han valgt til borgmester – med opbakning fra alle partier undtagen det største: Venstre.
|