Borgmester
Anders G. Christensen
Om Anders G. Christensen
-
Borgmester i Favrskov Kommune i perioden 2007-2010
- Parti: Venstre (V)
- Valgt til kommunalbestyrelsen:
2006
- Civilt erhverv:
Landmand
- Født:
4. april 1962
Tidligere
borgmester
i nu nedlagte
Hadsten Kommune
Politisk CV
Opdateret april 2012
Anders G. Christensen er landbrugsuddannet og har haft ansættelse på flere gårde og godser rundt om i landet. Han var forvalter på Kollerup Avlsgaard i 14 år – indtil han i 2002 blev borgmester i Hadsten Kommune. Siden 2011 har han arbejdet som virksomhedsrådgiver.
Anders G. Christensen blev medlem af Hadsten Kommunalbestyrelse i 1994 og nåede i de følgende år at være medlem af stort set alle stående udvalg. Han var borgmester i de sidste fem år inden kommunesammenlægningen, hvor Hadsten blev en del af den nye Favrskov Kommune. Anders G. Christensen var formand for sammenlægningsudvalget og blev den nye kommunes borgmester i den første valgperiode.
Siden 2010 har han været menigt medlem af kommunalbestyrelsen, men formand for Venstregruppen samt medlem af økonomiudvalget og af børne- og skoleudvalget.
Han er meget aktiv i partiet Venstre, hvor han 2005-2009 og siden 2010 er medlem af hovedbestyrelsen, heraf var han 2007-09 medlem af partiets forretningsudvalg.
Anders G. Christensen er formand for kommunekontaktrådet i Region Midtjylland (KKR), og blandt hans mange hverv kan nævnes: Næstformand i Erhvervsakademi Dania, bestyrelsesmedlem i CS Grafisk A/S, bestyrelsesformand i Cattlenic A/S og bestyrelsesmedlem i Hadsten Varmeværk og bestyrelsesmedlem i Favrskov Gymnasium. Han er desuden medlem af VL gruppe 103.
Anders G. Christensen har siden 1988 været gift med Jane, der er børnehaveklasseleder, og har tre døtre på 14-23 år.
Der er dog også tid til fritidsinteresser. Han har tre gange været deltager i cykelhold til Paris og træner til den fjerde tur. Han dyrker løbetræning, og interessen for sport kommer også til udtryk i opgaven som speaker ved de lokale divisionsdamers hjemmekampe. Desuden interesserer han sig for madlavning.
|