Radikalt anderledes velfærdssamfund

tekst Gitte Haslebo, organisationskonsulent og forfatter og Gro Emmertsen Lund, ph.d., konsulent og forfatter
13.05.2019 kl. 10.30

Denne bog præsenterer ikke alene en fascinerende vision for et radikalt anderledes velfærdssamfund, men også de principper for forandringsprocessen, der kan bruges til at realisere visionen.

Bogen består af tre dele. I den første foretager forfatteren, Hilary Cottam, et historisk rids af velfærdsstatens udvikling i UK siden 2. verdenskrig. Hun argumenterer for, at velfærdsstaten, som blev udviklet på grundlag af industrisamfundets opbygning og tankegange, ikke længere fungerer. For det første er der opstået nye problemer, der er globale. For det andet, er der opstået en omsorgskrise, og for det tredje er det ikke lykkedes at håndtere den stigende fattigdom og ulighed. Som forfatteren skriver ”Velfærdsstaten griber os måske stadig, når vi falder, men den kan ikke hjælpe os med at komme i luften….Vi havde håbet på et sikkerhedsnet, der kunne give os trampolinens afsæt og fremdrift, men i stedet er vi blevet fanget i en fælde.” (s. 57)

Forfatteren anerkender de mange bestræbelser, som politikere, ledere og medarbejdere gør for at forbedre velfærdsstaten, men påpeger at disse finder sted inden for nogle snævre forståelsesrammer, der handler om en stadig vanskeligere fordeling af penge og en forstærkelse af de procedurer og kontrolmekanismer, der skal begrænse borgeres adgang til velfærdsstatens ydelser. Mere af det samme kan ikke bruges til at skabe noget radikalt bedre. Der er brug for noget helt andet.

Dette noget helt andet har Hilary Cottam udviklet gennem 10 år sammen med andre ildsjæle og borgere i udvalgte kommuner, hvor den politiske ledelse ville give plads til, at samspillet mellem borgere og kommunen blev vendt på hovedet, og den enkelte borger eller familie fik mulighed for at blive en besluttende kraft i udviklingen af et godt liv.

Disse eksperimenter handler anden del af bogen om. De blev gennemført inden for fem områder:

Familielivet, at vokse op som teenager, at få et godt arbejde, at få et godt helbred og at få en god aldring. Udgangspunktet tages i borgernes oplevelser af det gode liv, deres opdagelser af egne muligheder og ressourcer, hvilket står helt i modsætning til velfærdsstatens problem- og mangeltænkning og kategorisering af borgere ud fra, hvad der er i vejen med dem. 

Forfatteren illustrerer arbejdsformen i alle fem eksperimenter med nogle gribende og meget tankevækkende cases. En af dem handler om en af de familier, som kommunen kaldte ”kaotiske”. Familien består af Ella, der har skiftende samlevere, og er enlig mor til tre hjemmeboende børn. Datteren på 16 år er gravid. Sønnen på 14 år blev misbrugt for nogle år siden og er i dag voldelig og smidt ud af skolen, ligesom den yngste datter er. Så huset er fuldt og konfliktniveaet højt. Ella har aldrig haft et arbejde. Hilary Cottam kortlagde i et samarbejde med kommunen, hvilken hjælp kommunen havde givet familien gennem 20 år. Dette skete på et møde i kommunen, hvor de nuværende medarbejdere deltog. Kortlægningen viste, at 73 medarbejdere (og 20 forskellige instanser og serviceafdelinger) havde været involveret i at hjælpe. Dette tal var et chok og en øjenåbner for alle. Omregnet til penge er der tale om et gigantisk beløb, som alle måtte erkende ikke havde ført til forbedringer i familiens liv. Tværtimod var familiens problemer kun vokset i antal og alvor.

Hilary Cottam sammensatte et tværfagligt team, der fik frihed til at arbejde med seks ”kaotiske” familier, hvor to regler vendte tingene på hovedet: 1. Teamet brugte 80 pct.  af deres tid sammen med familierne og 20 % på administration. 2.  Magtfordelingen blev ændret således, at det var familierne selv, der udpegede og besluttede forandringer.

Fire ud af de fem eksperimenter førte til så positive resultater, at de blev gentaget i flere kommuner. Hvad er det så, der virker? De 10 års udviklingsarbejde blev også brugt til at indkredse de særligt virksomme principper. Disse principper handler både om måder at tænke på og kommunikere med borgerne. Forfatteren sammenfatter dem i, hvad hun kalder det 21. århundredes radikale hjælp: Dyrk en håbefuld vision om det gode liv, sats på at udvikle borgernes kapabiliteter, begynd ethvert samspil med at udvikle relationer, forbind mangfoldige ressourcer med hinanden (og ikke kun overførsel af penge), skab muligheder og et inkluderende system, der giver omsorg til alle.

Den tredje og sidste del af bogen handler om de udfordringer, der ligger i at revolutionere velfærdsstaten. Det forunderlige er, at den største udfordring ikke er penge. Den relationelle og mulighedsorienterede måde at arbejde på er langt billigere. Den største udfordring er at iværksætte den nødvendige ændring i tankegange og arbejdsformer. Hvordan dette kan ske, giver forfatteren også mange bud på.

Hilary Cottams arbejde og resultater har fået stor udbredelse både i UK og andre lande. Hun er blevet en internationalt anerkendt social iværksætter, der blev kåret som årets designer i 2005 i Storbritannien – vel at mærke som social designer. Hun er en efterspurgt rådgiver og keynote speaker i mange lande. Hendes TED Talk: Social services are broken. How can we fix them er blevet vist næsten en million gange.  Bogen Radikal hjælp, der udkom både på engelsk og dansk i 2018, vil være en guldgrube for alle de politikere, ledere, medarbejdere og civilsamfundsaktører, der ønsker og har modet til at være med til at revolutionere vores velfærdssamfund.

Hilary Cottam: Radikal Hjælp – Hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten. Forlaget Mindspace.

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Radikalt anderledes velfærdssamfund Felter med * skal udfyldes
 
Af: Poul Jeritslev
Motivaco.dk
Den 24.05.2019 kl. 15:32

Tilbage til mennesket

svar på: Radikalt anderledes velfærdssamfund

Hvis det kræver at "vende det hele på hovedet" for at tage udgangspunkt i det enkelte menneske, deres familie og andre relationer, så viser det bare, hvor langt "velfærdsstaten" er ude i hampen.

Årsagen er, at velfærd er blevet mere og mere tolket som velstand, hvilket er resultatet, men ikke processen.

Når pengene styrer, forsvinder den enkelte i systemet og regnearks-management tager over. Alle skyder skylden på alle, men inden tager ansvar.

Vi må tilbage til mennesket og hjælpe det med at køre godt (velfærd), tilbage til relationer og sund fornuft, tilbage til scratch.

Så kører vi godt igen.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger