Oprør for fremtiden

tekst Birgitte Barkholt, kommunikationschef, Københavns Kommune

Allerede inden jeg har læst en linje i den her bog, er jeg glad for den. Det er en debatbog, som er skrevet af to politikere, og jeg kan godt lide, når folkevalgte tager sig tid til at skrive bøger. Kald mig bare gammeldags, men jeg kan godt lide den langsommelige seriøsitet, der ligger i at gide forklare sig i bogform. Det tager tid, kræver omtanke, grundighed, systematik, og frem for alt, så skal man have noget på hjerte. 

Jeg glæder mig hver gang en af de folkevalgte vælger at gå den vej i stedet for at bruge al sin tid på at mundhugges i oneliners på Facebook eller Twitter, svanse rundt på et dansegulv i den bedste sendetid eller deltage i mere eller mindre gøglede quizzer. Jeg vil til enhver tid stille mig bag de kedelige, men ihærdige politikere, der gør et forsøg på sagligt at udlægge teksten, som de ser den. Og det sker i den her bog.

Udgangspunktet er, at der er brug for et oprør, hvis vi ikke skal sidde tilbage med et samfund, hvor tech-virksomhederne og få, ekstremt magtfulde monopoler løber med det hele. Bogen skriver ud fra et scenarie om, at hvis der ikke sker noget nu, så vil automatisering, kunstig intelligens og robotter sparke benene væk under en del af befolkningen og efterlade dem arbejdsløse eller underbeskæftigede. 

Forfatterne er begge SF’ere og selvfølgelig fortolker de verden ud fra et venstresnoet synspunkt og med et brændende ønske om, at verdens goder fordeles mere ligeligt. Forfatteren, Lisbeth Bech Poulsen (MF) og Peter Westermann (regionsrådsmedlem og tidligere næstformand), kalder også deres bog for et manifest, og leder på den måde læserens tanker tilbage til 1848 og til det spøgelse, der dengang gik igennem Europa. 

LÆS OGSÅ Nye bøger
FOR ABONNENTER

Men oprøret skal nok alligevel ikke opfattes, som en opfordring til at gå på gaden og lave revolution, og det er vel heller ikke just optøjer og ballade, der springer i hu, når man tænker på den klassiske SF’er. Det er mere noget med fornuftige sko, Fjällräven og kjoler fra Marimekko. Oprøret skal nok derfor mere forstås, som en opfordring til at kræve demokratisk magt over den økonomiske kapital.

Bogen består af tre dele. Første del beskriver den 4. industrielle revolution, som er i fuld gang om ørene på os. Den er de senere år blevet flittigt beskrevet, og over en bred kam er man enige om, at eksponentiel teknologisk vækst, kunstig intelligens, algoritmer og robotter presser stort set alle brancher og uddannelser. De fleste er også med på, at det er os mennesker, som skal have bestemme over teknologien, og en hel del kan se problemet i, at Google og en lille snæver magtelite i Palo Alto sidder på al data og dermed magten i samfundet.

I del to er vi en tur i gemmerne og ser, hvad Danmark er formet af, og ikke overraskende er der vægt på fag-, højskole- og andelsbevægelsen. Her har vi i Danmark, i følge forfatterne, noget at give videre til verden, og som de anser som en del af løsningen. Den udfoldes i del 3. 

Det er i følge forfatterne de bevægelser, som oprøret skal springe ud af. Vi lønarbejdere skal stå sammen, så vi kan få en større andel i de værdier, vi skaber gennem løn og ejerskaber på en mere demokratisk måde. På arbejdspladserne skal der skabes bedre forudsætninger for at kunne danne kooperativer, ligesom fagbevægelsen selv bør drive digitale platforme til at udbyde arbejdskraft. Desuden skal et skattefradrag på investeringer i kooperative investeringsforeninger sikre en kick-start af andelsbevægelsen. Forfatterne vækker også nogle gamle tanker om økonomisk demokrati til live ved at foreslå, at medarbejdere skal disponere over en tredjedel af en virksomheds overskud, og at det enten skal geninvesteres i form af medarbejderaktier eller udbetales som afkast til medarbejderne. Og endelig skal vi have borgerløn, så vi kan få plads og rum til en arbejdsuge på 25 timer. Med mere ro i tilværelsen vil flere samle sig om sociale projekter eller i andelsforeninger.

LÆS OGSÅ Bøger
FOR ABONNENTER

Uanset om man deler politikernes ståsted og køber på scenariet om, at de fleste af os vil være arbejdsløse om føje tid, så er bogen godt selskab. Forfatterne leverer et sammenhængende og gennemtænkt bud på, hvordan man kan løse problemet på den formodede mangel på arbejde i fremtiden, og så er den skrevet i et venligt, almindeligt sprog. Derfor er det en bog for alle, som interesserer sig bare en anelse for, hvor samfundet bevæger sig hen. Den er masser af kilder og kalorier og velredigeret stof til eftertanke. Sådanne bøger er det bedste værn mod politikerlede.

Lisbeth Bech Poulsen og Peter Westermann: Oprør for fremtiden: Manifest for frihed og fællesskab midt i en tech-tid. 250 sider. Gyldendal Business. 

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Oprør for fremtiden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger