Fantastisk debatindspark

tekst Jytte Høj Hammer
07.05.2019 kl. 11.00

Sidste sommer fik jeg en bog i hånden af en bekendt, og tog den med hjem. Da jeg begyndte at læse, kunne jeg ikke slippe den igen. For den virkede på mig, som et puslespil, hvor jeg pludselig fik ”alle brikkerne til at falde på plads”! Bogen hedder Velfærdsillusionen, og jeg læste den på to-tredage. For nylig fik jeg bogen i fødselsdagsgave af en god ven, og i påsken startede jeg på den – igen. Med en gul læsetusch i hånden. Denne gang tog det lidt længere tid – for mit mål med læsningen var denne boganmeldelse. Og jeg har nydt hvert eneste øjeblik.

Bogen er skrevet af journalist og redaktør Nick Allentoft, og han går grundigt til værks. Omdrejningspunktet i bogen er den problemstilling, at vores velfærdssamfund smuldrer, samtidig med at velfærdsstaten bliver mere og mere dominerende, og han mener, at vi alle sammen går rundt med en ”velfærdsillusion”. Til illustration er der smukke sæbebobler på omslaget. Hvorfor velfærdsillusion? Fordi vi siger velfærdsstat og velfærdssamfund uden en skelen til, hvad der er hvad, og fordi vi TROR, det er det samme. Det får Nick Allentoft gjort helt klart og tydeligt, at det IKKE er! De to aspekter af samfundet bliver skilt ad og defineret i forhold til hinanden.

Indledningsvis beskriver Nick Allentoft fremkomsten af velfærdssamfundet og det statsapparat (velfærdsstaten), der voksede frem fra efterkrigsårene og især i 1960erne, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og hvor behovet for bl.a. daginstitutioner og sygehusvæsen samt en socialpolitik blev stadig tydeligere. Højkonjunkturen i 60’erne gør det muligt og samfundet skifter totalt karakter. Denne udvikling beskrives i bogen – frem til det tidspunkt, hvor kurven knækker. Startskuddet går under oliekrisen. Alene en genopfriskning af den historik er vigtig for vores forståelse af, hvad det er der foregår nu – i 2018/19.

Herefter beskriver Nick Allentoft de områder i samfundet, som er kommet i krise undervejs. Hvordan velfærdssamfundet er skrumpet mere og mere ind og socialpolitikken er blevet fusioneret med beskæftigelsespolitikken, medens velfærdsstaten har fået flere ”muskler”, som kommer til udtryk i form af regler, kontrol, nye love, flere regler, mere kontrol. Hvordan velfærdsstaten får mere og mere magt, mens velfærdssamfundet – det mange af os efterlyser som ”varme hænder” (og hjerter!) bliver nedtonet og nogle steder nærmest sat ud af spillet. Hvordan middelklassen bliver omdrejningspunktet for velfærdsstatens råden – og hvordan vi alle sammen kan få brug for velfærdssamfundet, hvis vi kommer ud for en ulykke, bliver syge, kommer ud for en kriseskabende familiebegivenhed – og hvordan hjælpen, som vi er vokset op med at forvente af samfundet, nærmest udebliver. 

De områder, der er tale om, kalder Nick Allentoft ”socialkrisen”, ”lederkrisen” og ”demokratikrisen”. Og det giver rigtig god mening. De tre kriser beskrives indgående med personberetninger, citater fra politikere og embedsmænd, pluk fra kommissioner, lovarbejdet, artikler og aviser. De tre områder er godt kendte af danskerne. Nogle mere indgående end andre – det afhænger af, hvor interesseret man har været for samfundet og udviklingen i forvejen, og hvad man ved fra sit eget liv, sit netværk, sit arbejde. Mantraet fra de seneste mange år: ”Det skal kunne betale sig at arbejde”, får en tur i Nick Allentoft’s vridemaskine – og det står klart, at langt de fleste ansvarlige fralægger sig ansvaret for, at det er gået så galt. 

Undervejs er bogen prydet af sproganalyser og nye ord. Nogle gange beskæmmende, når politikere og embedsmænd snakker udenom eller ikke svarer og når de opfinder nye ord, der skal dække over, hvad det er, der sker. Andre gange lidt sjovt. Også forsøg fra statens side på at rette skuden op – forsøg, der indtil nu er løbet ud i sandet – bliver nævnt. Og velfærdsstatens udvikling frem til den konkurrencestat, som nogle politikere elsker så højt, bliver helt synlig.

Bogen afsluttes med tanker om, HVAD vi kan gøre ved det? Vil vi GØRE NOGET VED DET? HVORDAN gør vi så? Der er ingen færdige svar, men en masse inspiration til diskussioner, ideer og spændende drøftelser – og frem for alt: et kærligt spark bagi til dem af os, der IKKE ønsker at udviklingen skal fortsætte, men at vi i fællesskab GØR noget – mens tid er – mens vi stadig kan huske velfærdssamfundet og de løfter, som blev til en social kontrakt, men som nu nærmest er aflyst.

Tillykke Danmark med et fantastisk debatindspark – mit håb er, at ALLE – uanset politisk ståsted, vil gøre sig selv og landet den tjeneste at anskaffe bogen – og se at få den læst i en fart. Det er på høje tid.

Nick Allentoft: Velfærdsillusionen – et samfund i krise. Forlaget samfunslitteratur.

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fantastisk debatindspark Felter med * skal udfyldes
 
Af: Jannie
Den 22.05.2019 kl. 18:16

Tak Jytte og tak Nick 🙂

svar på: Fantastisk debatindspark

Det er vel nok den mest relevante bog i nyere tid. Det sikkerhedsnet vi alle tror, vil holde hånden under os, er i den grad gået op i sømmen - hvilket Nick Allentoft formår at beskrive både sagligt, relevant, dybdegående og fængende. Et must at læse for alle, der ønsker et anstændigt og empatisk samfund.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger