En levende fortælling om SF

En levende fortælling om SF

tekst Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet

Da Aage Frandsen var ny i SF's folketingsgruppe fik han hurtigt vigtige opgaver, fordi han havde evnen til at sætte sig ind i nyt og vanskeligt stof. ”Aage er god til at læse på papirer”, sagde gruppefællerne om ham. Hans grundighed har han taget med sig hele livet og han har nu skrevet en god og grundig bog om sine år med SF. I mange år var Aage Frandsen den grå eminence i SF og han har haft alle muligheder opgaver i organisationen, bl.a. som næstformand under Gert Petersens formandskab. Det er tydeligt, at han har været tæt på formænd som Holger K. Nielsen og Gert Petersen og Holger K. leverer også et kærligt og anerkendende forord til bogen.

Frandsen fortæller levende om de sidste 40 års historie i SF. Om den aldrende Aksel Larsen, om Gert Petersen, der ikke interesserede for det organisatoriske arbejde, om Sigurd Ømann, der ikke var tilstrækkelig anerkendt af sine gruppefæller, selvom han var formand for partiet, om Holger K. Nielsen og det nationale kompromis om EU, om Villy Søvndal perioden, som ikke huer forfatteren, om den akademiske arrogance i folketingsgruppen i 70'erne anført af Morten Lange og om partikulturen i 70'erne, som ikke mindst indbefattede en skadelig alkoholkultur. Om partiets sejre og nederlag, om samarbejdet og konflikterne med S og presset fra den øvrige venstrefløj.

Naturligvis er det hele set igennem Frandsens briller, men alligevel er bogen det bedste tidsbillede af SF, der er skrevet i nyere tid. Han skriver om alliancer i partiet og om hvordan venskaber og bofællesskaber påvirker alliancerne. Ligesom Frandsen var nøgtern som politiker synes jeg han er nøgtern omkring sin egen rolle i partiet. Engang imellem fremhæver han egne kompetencer, men der er ikke så meget ”ære være mig selv” og efterrationaliseringer, som politiske biografier ellers kan være fulde af.

Frandsen skriver et meget interessant kapitel om SF's historie med EF/EU. Om de mange folkeafstemninger og deraf følgende landsmøder i SF og om det nationale kompromis med de 4 danske undtagelser, der blev Holger K. Nielsens ilddåb som ny formand. 

Vi får et godt indblik i SF's relation til Nyrup-regeringen og Enhedslisten i perioden 1994-2001. Her spiller Frandsen en central rolle, som deltager i finanslovsforhandlingerne. Det er tydeligt, at der ikke ligefrem er enighed og hjertevarme mellem Frandsen og den daværende gruppeformand og finansordfører Jes Lunde.

Forfatteren spiller en stor rolle, både da Holger K. Nielsen og efterfølgeren Villy Søvndal bliver valgt til formænd. Men Frandsen er kritisk overfor Søvndal. Den meget personfokus og Søvndals måde at håndtere regeringsdeltagelsen i Thorning-regeringen på, får ikke mange krydser i den grå eminences karakterbog.

Konklusion: En god og læseværdig bog. Velskrevet og grundig og et vigtigt bidrag til SF's historie.

Folkesocialisten, SF's historie (nyere historie) fortalt af Aage Frandsen, 355 sider, forlaget Momenta.

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: En levende fortælling om SF Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger