Borgmester Jensen er valgt!

tekst Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet og lærerkommissionen
25.02.2019 kl. 12.30

Der er noget med navnet Jensen og overborgmesterposten i København. Den nuværende hedder Jensen og den første socialdemokratiske og folkevalgte af slagsen hed også Jensen – Jens Jensen. Han blev valgt i utide første gang i 1903, da den konservative borgmester Borup pludselig døde. Dengang bar den ledende borgmester titel af Finansborgmester. Valget af Jensen var noget kontroversielt.

Valget er mest kendt for tegningen, hvor den kendte socialdemokrat Borgbjerg gik ud på balkonen på rådhuset og meddelte, at ”Jensen er valgt”.

Valget symboliserede, at socialdemokratiet for første gang overtog ansvaret for en af samfundets institutioner og dermed indskrev Jens Jensen sig på en hel en særlig måde i arbejderbevægelsens historie.

Jens Jensen var ifølge Federspiel ikke så pragmatisk som Stauning. Vel var han kompromiets mester, men han slap ifølge bogen aldrig ungdommens socialistiske idealer. Derfor valgte han måske også at takke nej til en ministerpost, da Stauning dannede sin første regering i 1924. Måske også fordi Jensen havde toppet på dette tidspunkt.

Jens Jensen var meget andet end borgmester. I en lang periode var han først og fremmest fagforeningsmand. Født og opvokset på Fyn, hvor han var en opvakt elev i skolen. Han fungerede som hjælpelærer som barn og man prøvede at overbevise hans forældre om, at han skulle have mulighed for at læse videre. Men pengene og traditionen rakte ikke til det. Han kom i stedet i lære som maler og havde i mange år ønsket om at blive mester. Han gik dog fagforeningsvejen, flyttede til København og blev forretningsfører og formand for malernes fagforening og en betydelig og succesrig en af slagsen.

Den senere borgerrepræsentant (fra 1893), borgmester (1903-24), folketingsmedlem (fra 1895) og overpræsident (amtmand fra 1924) i København bidrog i begyndelsen først og fremmest til at organisere, opbygge og modernisere såvel fagbevægelse og som socialdemokrati. Han bliver den første formand for De samvirkende Fagforeninger i København i 1986 og samme år tager Jens Jensen og P. Knudsen som formand og næstformand for den danske delegation til den første skandinaviske arbejderkongres i Gøteborg. I 1988 tager Jensen til en international fagforeningskongres i London. Ved denne lejlighed besøger han selveste Friederich Engels med hvem han kan tale tysk. Hans internationale udsyn bliver ifølge Federspiel vakt ved disse konferencer og kongresser. Det internationale fyldte i det hele taget meget i arbejderbevægelsens start og det fylder også meget i biografien!

I 1898 vælges Jens Jensen til den første formand for Landsorganisationen (LO og nu FH) og året efter kommer den store styrkeprøve med lockouten på arbejdsmarkedet, der strækker sig fra 2. maj til 5. september. Den havde store følger for arbejdere, arbejdsgivere og for landets økonomi. Den sluttes med et forlig og med det grundlag for konflikthåndtering på arbejdsmarkedet, som stort set har været uændret til vores tid.

Ifølge biografien spiller Jensen en central rolle i at modernisere det kommunale selvstyre (herunder samspillet med og aflønningen af embedsmænd) og rationalisere Københavns økonomi og regnskabsform. Han er også en central formidler i koblingen mellem det kommunale og centrale krisemanagement under 1. verdenskrig.

Federspiel har skrevet en meget grundig biografi om Jens Jensen. Biografien kommer fint rundt om de mange spændinger og konflikter der herskede indenfor arbejderbevægelsen i de første mange år. Den beskriver også, hvordan Jensen modnes som organisationsmand og politiker. Hvordan han og kollegerne udvikler København med kommunale skoler, skolebespisning, badeanstalter, sporvogne, sygehuse m.v. Han står også bag bygningen af Bispebjerg hospital og omdannelsen af Fælledparken til en folke- og idrætspark. Men biografien fortæller også historien om korruption og jordspekulation med en central socialdemokratisk politiker, P. Holm i centrum, da kommunen udvikler sig og køber gårde op på Bispebjerg og i Utterslev.

Biografien bygger i et vist omfang på Jens Jensens egne optegnelser. Den er fint illustreret og velskrevet. Forsiden prydes af datidens Roald Als, Alfred Schmidts tegning af Borgbjerg, der udråber borgmester Jensen fra balkonen på Københavns rådhus. Rådhuset kan i øvrigt næppe have været helt færdigt i 1903, da det først indvies i 1905.

Sine steder er biografien for detaljeret til mit temperament, hvilket trækker en smule ned i vurderingen.

Biografien kan især anbefales til kommunalpolitikere, der skal have genopfrisket baggrunden for Septemberforliget og arbejdsmarkedets grundlov fra 1899 samt socialdemokratiets vej til at vinde de kommunale institutioner.

Jensen er valgt – en biografi, Søren Federspiel, 442 sider, Knuths forlag

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmester Jensen er valgt! Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger