Kan gaveøkonomi anvendes i kommunerne?

tekst Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser
11.03.2020 kl. 10.00

Jeg vidste ikke meget om gaveøkonomi før jeg satte mig til at læse Niels Thyge Thygesens og Steffen Löfvalls nye bog.

Forfatterne, der begge har en tilknytning til CBS, har skrevet en spændende bog, der på lange stræk er klar i sin tanke, klar i sin formidling og med en god og pædagogisk opbygning. Den vil kunne fungere fint som lærebog, men også som grundlag for en debat om offentlig velfærd i kommunalbestyrelsen eller i forskellige fagmiljøer.

Forfatternes udgangspunkt er, at når vi taler om velfærd, er det ofte med det fortegn, at der enten skal tilføres flere penge, færre penge eller mere for de samme penge.

Vi kan ikke vride mere ud af den pengeøkonomiske maskine. Vi er nødt til at tænke i en anden økonomi. Den hedder gaveøkonomi, og den består i, at du giver, og at du dermed selv får adgang til det, som andre giver. Du bliver ikke rig gennem at eje, men gennem din adgang til det de andre ejer, fremgår det af bogen.

Gaveøkonomi handler ifølge forfatterne ikke om at give hinanden gaver ved festlige lejligheder. Gaveøkonomi er en økonomi, der anerkender, at relationer er noget værd, især dem, hvor du giver, og dermed selv får adgang til det, som andre giver.

Forfatterne giver en række eksempler på gaveøkonomi i den til lejligheden opdigtede kommune ”Frydenlund”, f.eks. et ”Åbent skoletilbud” mellem foreninger og skole, som begge parter får nytte af. Et andet eksempel er et såkaldt cykelpilotprojekt mellem det lokale plejehjem og en gruppe af cykelmotionister. De ældre får oplevelser og adspredelse med indhold og gavegiverne får motion og viden om, hvordan byen fungerede og så ud i gamle dage. Et andet konkret eksempel er hentet fra Samsø Kommune og Energiakademiet på øen. Samsø har langt hen ad vejen organiseret sin egen indsats efter gaveøkonomiske principper og er nu blevet verdensberømt, fordi den blev den første CO2-neutrale ø og senere 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi.

Eksemplerne illustrerer, at mennesker har brug for sociale relationer, og gaveøkonomi har potentialet til at binde mennesker sammen i forpligtende fællesskaber.

Bogen er opdelt i 4 hovedafsnit.

  1. Et public woman afsnit, hvor forfatterne introducerer det menneske, der praktiserer gaveøkonomi.
  2. Et tilsvarende afsnit Economic Man, hvor forfatterne forholder sig kritisk til pengeøkonomien, der i dag styrer verden og den offentlige sektor.
  3. Tredje hovedafsnit kalder forfatterne kalder Gaven og hvor forfatterne genopliver gavens kerneprincipper.
  4. Og endelig det nyttigste ud fra et formidlingssigte Maskinrummet, hvor forfatterne fortæller om eksempler og platforme for gaveøkonomi.

Jeg kunne godt have brugt lidt mere kritisk refleksion fra forfatterne, om begrænsningen i gaveøkonomiens udbredelse, ligesom jeg godt kunne have brugt lidt flere eksempler fra kommuner og regioner og mere konkret viden om, hvordan gaveøkonomi kan anvendes i større skala på de store kommunale velfærdsområder.

Men skidt med det. Löfvall og Thygesen har skrevet en god debatbog, der måske kan danne baggrund for en workshop på næste års Kommunaløkonomiske Forum i KL-regi og som i hvert fald bør være en slags pligtlæsning for alle økonomidirektører og økonomiudvalg i kommunerne.

Gaveøkonomi – en ny vej til bedre velfærd, Niels Thyge Thygesen og Steffen Löfvall, 305 sider, Gyldendal public.

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kan gaveøkonomi anvendes i kommunerne? Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger