Schlüter havde fortjent et bedre testamente!

tekst Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet og lærerkommissionen
23.04.2019 kl. 10.30

I anledning af Poul Schlüters 90 års fødselsdag har den tidligere generalsekretær (fra 1988-1992) for det konservative folkeparti, John Wagner, begået en bog om den længst siddende borgerlige statsminister i det 20. århundrede med den ambitiøse titel: ”Schlüters politiske testamente”. Ideen er såmænd sympatisk nok. Schlüter fortjener at blive omtalt og hædret for sin lange indsats for det danske folkestyre. Bogen baserer sig bl.a. på mange timers samtaler mellem forfatteren og hovedpersonen, personer fra kredsen omkring ham samt en række skriftlige kilder. Men projektet lykkes ikke helt.

En bog om en tidligere statsminister må væsentligst bedømmes på, om den bringer noget afgørende nyt om hovedpersonen og hans politiske samtid. Her er svaret nej! De væsentligste af John Wagners iagttagelser har man tidligere kunnet læse i bøgerne om ”Schlüters tid 1982-93” i serien  De Danske Ministerier fra 2018( hovedforfatter Niels Wium Olesen), i biografien fra 1992 skrevet af Michael Kristiansen, Thomas Larsen og Michael Ulveman samt i selvbiografien ”Sikken et liv” fra 1999.

Schlüters dygtige politiske ledelse af 4-kløver, 3 kløver og 2 kløver regeringerne er tidligere mesterligt beskrevet i ovenstående bog fra serien ”danske ministerier”, ligeså den historiske alliance med Niels Helveg, hans evne til at manøvrere i det parlamentariske farvand og kommunikere ved brug af onelinere og sidst men ikke mindst det triste og bitre exit på grund af tamilsagen.

Nogle steder går Wagner nemlig ikke nok i dybden med sin karakteristik af Schlüter. Han bliver for imponeret over sit ”offer” og ”forbillede”. Mest interessant bliver bogen dér, hvor Schlüter beder om en tænkepause fra samtalerne og selv sætter sig til tasterne for at beskrive en hændelse eller ramme en problemstilling ind.

Schlüters karakteristik af sin ledelsesrolle i regeringen, opfindelsen af regeringens koordinationsudvalg, hans kritik af regeringspartneren Venstre for at være i regering og føre oppositionspolitik på samme tid, samt ikke mindst hans kritik af nutidens politiske rådgivere (spindoktorer) havde været rare at få uddybet. Men her formår forfatteren ikke helt at komme i mål.

Poul Schlüter overtog et splittet parti da han blev leder af det konservative folkeparti og han efterlod også et splittet parti i 1993 til sine arvtagere. Men han var en ubestridt dygtig politisk leder og strateg. Hele landets statsminister i en svær politisk periode. Derfor havde han også fortjent et mere helstøbt politisk testamente. Trods gode forsøg lykkes det ikke for Wagner at tegne et afgørende nyt et af slagsen!

Schlüters politiske testamente – ikke så konservativ så det gør noget, John Wagner, Gyldendal, 286 sider, 2019

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Schlüter havde fortjent et bedre testamente! Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger