Løvinden

tekst Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet og lærerkommissionen
28.10.2019 kl. 08.00

Som klimaks på fortællingerne om Karen Blixens spændende familie tager Tom Bukh-Swienty i ”Løvinden” læserne med til Kenya og kaffeeventyret igennem 17 år fra 1914-1931. Det var en periode, hvor flere europæere investerede i kaffeplantager. Med på vognen hoppede parret Karen og Bror Blixen, der kom til landet i januar 1914 og begyndte at rydde land til kaffebuske 20 kilometer uden for Nairobi, der dengang kun var en lille stationsby. Det viser sig ikke at være en let opgave at løfte.

Bukh-Swienty er også i dette bind tro mod sin metode. Stor research og et længere studieophold i Kenya. Alligevel har nogle forskere kritiseret, at Bukh-Swienty i forbindelse med udgivelsen af bogen har ”stjålet” deres forskning. Det kan jeg ikke bedømme om er tilfældet. Til gengæld er den viden, om baronessens spændende og udfordrende liv i Afrika her omsat til en levende fortælling, der bliver langt flere læsere til del. Forskningen formidles til folket, så at sige. Det på trods af, at Bukh-Swientys fortællelyst i denne bog synes mindre flydende end i tidligere værker. Måske er han ved at være færdig med Blixen-famlien? Eller måske var mine forventninger til forfatteren og bogen for høje?

Af hensyn til nye læsere introducerer Bukh-Swienty os til familiens historie i nogle for lange afsnit. Disse gentagelser fra tidligere bøger virker irriterende, når man nu har været igennem bøgerne om Blixens far og bror og tidligere har sat sig ind i familiens historie og rammerne for Blixens opvækst.

Til gengæld er der ny viden at hente for nye læsere. Hvis ens viden om Blixens Afrika-eventyr begrænser sig til Hollywood-storfilmen ”Out of Africa” er der bestemt nye perspektiver at hente, ikke mindst om persongalleriet. Bror Blixen er blandt andet meget mere nuanceret omtalt og beskrevet end i filmen.

Det er også delvist nyt for mig, at Blixen-parret fik så meget støtte af familien til kaffeproduktion. Bag det økonomiske stod en familiefond med Karens onkel, rigmanden Aage Westenholz, som hovedinvestor. Han havde den nødvendige kapital og bidrog flere gange med midler til udvidelse af driften. Men til sidst måtte Karen Blixen og fonden give op med den fatale konsekvens, at fonden satte 100 mio. nutidskroner til, da farmen gik konkurs i 1931.

Typisk for Bukh-Swienty er bogen meget detaljeret og rigt illustreret med billeder og kort. Der er tillige en god oversigt over persongalleriet og endda afsnit om kaffeplanten og kaffedyrkning. Intet er overladt til tilfældighederne. 

Selvom jeg ikke kan give bogen topkarakter kan den bestemt anbefales, ikke mindst fordi perioden og begivenhederne giver afsættet til Karen Blixens senere store og internationalt anerkendte forfatterskab. 

Løvinden – Karen Blixen i Afrika, Tom Buk-Swienty, Gyldendal, 756 sider, 2019.

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Løvinden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger