Interessant, men for detaljeret

tekst Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
08.10.2019 kl. 09.30

Lykketoft er en af sin generations største politikere. Knivskarp i analysen og handlingsorienteret. Det er vi ikke i tvivl om og det er han heller ikke selv. Det fremgår med al tydelighed af hans 568 siders tætskrevne erindringer. 

Den tidligere partiformand, skatteminister, finansminister, udenrigsminister, FN-formand og kuglestøber har meget på hjerte og han har prøvet næsten alt indenfor faget politik. Han har format og han har bidraget til politikudvikling i socialdemokratiet gennem 4-5 årtier.

Jeg synes Lykketoft kunne have anvendt sit betydelige format bedre i bogen om hans liv og politiske virke. Bogen er blevet for lang og for detaljeret. Linjen i bogen forsvinder for læseren. Det er paradoksalt, fordi Lykketoft ellers er så skarp og stringent.

Sine steder bliver den ligefrem kedelig. Også fordi begivenhederne omkring Anker Jørgensens sidste år som statsminister og om formandsopgørene i 1992 og i 2005 har været beskrevet så mange steder før.  Lykketoft vil have alt med og han gør meget for at præcisere, at han ofte var den drivende kraft, når der skulle formuleres ny strategi og handling for hans parti. Det fremgår tydeligst i hans beskrivelse af tilblivelsen af programmet ”Gang i 90èrne”. Her er det Lykketoft magtpåliggende at sikre, at det har ham der bliver krediteret for værket, der senere kom til at spille en afgørende rolle i Nyrup-regeringens økonomiske politik.

Lykketoft er nuanceret og reflekteret over de begivenheder, der ligger nogle år tilbage i hans politiske karriere. Det gælder hans beskrivelse af Anker Jørgensens svære år som statsminister, Aukens periode som partiformand og Nyrup-regeringens resultater. Derimod er han næsten urimelig hård ved Helle Thorning og hendes politiske periode både som formand og som Danmarks første kvindelige statsminister. Måske skulle han have ventet endnu 5 år   med at beskrive Thorning-perioden. Det ville have klædt ham at sammenligne Nyrup-regeringens kvaler med efterlønnen, udlændingepolitikken og privatiseringen af store statslige virksomheder med de betydelige udfordringer Thorning-regeringen havde. Det er tydeligt, at Lykketoft gerne ville have taget mere med på råd af Helle Thorning.

Han skriver gribende og nærværende om sin familie. Det fylder forholdsvis meget i bogen og i mange biografier er det ofte en lidelse at komme igennem sådanne afsnit. Men ikke her. Han fortæller om barndommen og ungdommen. Om det der har formet ham. Om at blive bortadopteret to gange og at lære sin biologiske familie at kende i en sen alder. Han slipper godt og loyalt fra passagerne om de tre ekskoner, de to  døtre og børnebørnene. De lange venskaber med folk han har kendt siden sin ungdom i Frit Forum fylder også meget. Det er et bestemt et sympatisk træk og her virker forfatteren både oprigtig og selvkritisk.

Lykketofts selvbiografi byder på meget interessant og indeholder mange vigtige informationer og analyser, men den når ikke de højder, som jeg ville have forventet af en politiker med hans kapacitet.

Erindringer – holdning og handling, Mogens Lykketoft, 568 sider, Rosinante, 2019

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Interessant, men for detaljeret Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger