11 års ”besættelse” af Tyskland

tekst Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet og lærerkommissionen
02.08.2019 kl. 13.00

Jeg tror de fleste danskere har glemt, at 45.000 danske soldater i over 11 år var udstationeret i Nordtyskland efter 2. verdenskrig. Først i Ostfriesland i nærheden af den hollandske grænse og senere i Itzehoe i Holsten. Den mulige forglemmelse råder Peter Hertel Rasmussen nu bod på med sin fremragende bog og sin grundige militærhistoriske analyse om den danske medvirken til ”fredsbesættelsen” af Tyskland.

Udsendelsen af danske tropper sker først og fremmest ud fra et dansk ønske om at vise taknemmelighed overfor Storbritannien, der havde befriet Danmark i 1945. Der er dog også mere indenrigspolitiske og realpolitiske årsager. Danmark havde også dengang en udfordring med flygtninge. Et større et af slagsen, nemlig de mange tusinder af tyske flygtninge, der var kommet til Danmark fra øst i krigens sidste måneder. Den danske befolkning og de danske politikere så gerne, at hjemsendelsen af flygtningene gik lidt hurtigere og her spillede en imødekommenhed overfor englænderne omkring ”besættelsen af Tyskland” en rolle. At tyskerne vendte hjem til kummerlige vilkår i deres hjemland fortrængte man. Det var en del af den danske tidsånd i årene efter krigen.

Hertel Rasmussens bog er så systematisk og pædagogisk opbygget, at den ville kunne anvendes som lærebog i historiefaget i gymnasiet eller i læreruddannelsen.

Han gennemgår det politiske grundlag for dansk deltagelse i brigaden og den danske befolknings holdning til brigaden. 

Forfatteren beskæftiger sig også med danskernes holdning til tyskerne i perioden. I starten må der overhovedet ikke fraterniseres med den tyske befolkning. Det forbud lempes i 1949, da Danmark bliver medlem af NATO og brigaden får en anden rolle og endelig ophæves det helt i 1955. Man skal i den sammenhæng huske, at det danske mindretal i Sydslesvig i samme periode føler sig presset af det tyske flertal og at det først ændrer sig markant med Bonn-København erklæringerne fra 1955.

Bogen beskæftiger sig naturligvis også med en udenrigs – og sikkerhedspolitisk analyse af Tysklandsbrigadens rolle i de første efterkrigsår, herunder forholdet til Storbritannien og den danske holdning om ikke-blokpolitik indtil medlemskabet af NATO i 1949. Endelig behandler bogen brigadens betydning for opbygningen af det danske forsvar i efterkrigstiden og ikke mindst i Jylland og den læring som det danske forsvar tager ind ved samarbejdet med briter og nordmænd. I øvrigt fortsætter Danmark med at deltage i brigaden efter at nordmændene trækker sig hjem fra Vesttyskland i 1953 og efter beslutningen om den tyske genoprustning og medlemskab af NATO i 1955.

Bogen er krydret med eksempler på livet i og udenfor kasernerne. Den tyske fattigdom i efterkrigstiden, hvor børn tiggede madrester til deres madspande, når soldaterne har fået deres ration. Det sociale liv med deltagelse i baller og besøg på værtshuse og den før omtalte farlige fraternisering med tyskerne, især de tyske kvinder.

I længden blev det stadig mere vanskeligt at fastholde den danske deltagelse i besættelsen af Tyskland. Dels af politiske årsager, dels af hensynet til genopbygningen af den danske hær i Danmark. 

Bogen kan anbefales til alle, der interesserer sig for udviklingen i det danske forhold til Tyskland efter krigen,  som har interesse i forsvarshistorie og Danmark i ”den kolde krig”.

Den danske Tysklandsbrigade, 1947-58, Peter Hertel Rasmussen, 460 sider, Syddansk Universitetsforlag.

Emneord
Boganmeldelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: 11 års ”besættelse” af Tyskland Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger