Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Voldstosser

Af Tom Ekeroth, mandag den 6. maj 2013 kl. 09.36

Københavns overborgmester sætter synlighed over bekvemmelighed og talte i Fælledparken, selv om der næppe var nogen tvivl om, at der ville blive ballade. Frank Jensen kommenterede tørt bagefter, at de kastende ballademagere var dårlige til at ramme.

Men det VAR ubehagelige billeder fra Fællesparken, der blandt andet viste, hvordan demonstranterne var ved at overfalde et 68-årigt tidligere SF-folketingsmedlem, en fredsommeligt udseende mand med uindfattede briller, hvis eneste provokation var, at han havde taget en rød fane med i Parken. 

Men ifølge Nina Skrædder fra Libertære Socialister, en søsterorganisation til Antifascistisk Aktion var det nærmest omvendt, at de blev overfaldet af SF’ere og socialdemokrater. Selv blev hun angiveligt slået i hovedet af en ældre dame med socialdemokratisk mærke på jakken.

Måske betyder det ligefrem, at de libertære er nødt til at bevæbne sig, hvis de nu skulle købe ind i hele flokke af ældre damer med socialdemokratiske roser? Eller tilkalde endnu flere udenlandske hjælpetropper?

Nu er det en evig diskussion, om man kan lære af historien eller om den, der ikke vil, kommer til at gentage den etc.  Under alle omstændigheder, så er det genkendeligt, at man kan komme så langt til venstre, at det kun er detaljer, der skiller fra dem, der er helt ude til højre.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Voldstosser Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger