Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Verden ifølge Sass Larsen

Af Tom Ekeroth, mandag den 28. maj 2018 kl. 08.00

Hvad enten man så er rygende enig eller rygende uenig, så er Henrik Sass Larsens nye bog Exodus værd at læse. Henrik Sass Larsen skriver godt, vidende og kontant. Det er er ikke megen uld i munden på ham, tværtimod er mange sætninger sådan lidt Vestageragtige "sådan er det jo".

I Exodus kommer han rundt om en række politikområder og går direkte i kødet på en række af de evige debatter. Lige efter bogens udgivelse vakte det opsigt, at han foreslog en lovliggørelse af hash, det er alligevel umuligt at bekæmpe salget, der bruges alt for mange ressourcer på det etc.

Synspunkterne er ikke ukendte, Københavns overborgmester Frank Jensen har tidligere forgæves foreslået en forsøgsperiode, hvor man lokalt i Hovedstaden kunne lovliggøre hash med staten som sælger.

I integrationsdebatten siger Sass Larsen næppe noget, som andre ikke har sagt, bl.a. en række vestegnsborgmestre, men kontant er han: "Indvandringen har været en katastrofe for Europa og særligt centrum-venstre partierne har et ansvar". Det skal der laves om, der skal sættes antal på indvandringen og dem, der ikke vil lade sig integrere? Ja, et af kapitlerne hedder "Så farvel da".

Uligheden optager ham lidenskabeligt, "de gamle penge" skal ikke henvende sig til ham for at få mere favorable vilkår for arv. Han er ikke meget for (kultur)eliten. Som nyder ballet og stærkt subsidierede skuespil. Han skriver bl.a.: 

"For det er ikke udgifterne til popmusik, countrymusik, linedance, bingo, revy og irsk folkemusik, som tynger kulturbudgetterne. Det lader til at være en uskreven regel, at desto dyrere det er, desto mindre tilgængeligt er det for almindelige mennesker". Nu går forfatteren næppe heller efter Kulturministeriet. Og det skal måske navnlig medierne være glade for. 

For de får bank i et af bogens mest veloplagte og morsomme kapitler, hvor Sass Larsen skriver, at journalisterhvervet er det mest nærtagende og "journalister hyler som stukne grise ved den mindste kritik". Sass Larsen vil have partipressen tilbage. 

Et af kapitlerne handler om Israel, og Sass Larsen er mildest talt en stor tilhænger. For mange ældre danskere er den nu 70-årige stat måske ikke længere ufejlbarlig, men i hvert fald omgærdet med stærk sympati. Angiveligt var kapitlet årsag til en heftig diskussion mellem Sass Larsen og Mogens Lykketoft, der har anderledes synspunkter. Men Lykketoft har sin politiske fremtid bag sig og Sass Larsen er partiets stærkeste mand.

Det er ikke ualmindeligt, at politikere skriver bøger, som deres parti synes er det ubekvemme. Interessant var det at læse i Avisen.dk, som bragte en reportage fra lanceringen af bogen, at forfatteren har clearet Exodus med Socialdemokratiets ledelse, og at nogle ting endda var taget ud. Det placerer bogen i den boblende valgkamp, for Sass siger ting, som en partiformand ikke kan sige, men som hos nogle af kernevælgerne vækker begejstring. Så måske er Exodus nærmest en bekvem bog. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Verden ifølge Sass Larsen Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger