Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Tøndersagen - kan det ske igen?

Af Tom Ekeroth, mandag den 13. januar 2014 kl. 11.00

God journalistik, men rædselsfuld læsning har det været at følge beskrivelsen af Tøndersagen i Politiken. Og den var kun en af flere sager, som har fået navn efter den kommune, hvor sagen endte og blev oprullet med enorme konsekvenser.

Kan det ske igen? Det uklare svar er både ja og nej. Ja, fordi man ikke i et demokrati kan forbyde mennesker uden forældreevne at blive forældre. Fordi man ikke kan sikre sig mod psykopati og moralske defekter. 

Når svaret alligevel også er nej, er det fordi der er et berettiget håb om, at ingen sager vil blive behandlet så dårligt som nogle af de store sager blev. Kommunerne er langt bedre rustet, mulighederne for underretning er langt bedre. Og selvfølgelig skræmmer sporene. Hverken politikere eller embedsmænd har lyst til at havne i Forsidehelvedet.

Tidsånden er også skiftet over ti-femten år.  Tidligere handlede avishistorier ofte om ”det onde system”, som fjernede børn fra familier, som bare havde andre normer end sagsbehandlerne. Den type historier ser man nok ikke foreløbig. 

Den rigtig gode historie er selvfølgelig også, at der bliver sat massivt ind for at bringe familierne på ret køl, det kunne man ikke have gjort med Tønder-familien, men det kan gøre livet bedre for en række børn og deres forældre.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Tøndersagen - kan det ske igen? Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger