Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

To år tilbage

Af Tom Ekeroth, onsdag den 16. november 2011 kl. 12.53

I de her dage er det to år siden, kommunalpolitikerne var til  den store eksamen, kommunalvalget. Og hvordan synes de så selv, det går? Rigtig godt faktisk.  De trives med politik, med borgerne (alt andet ville  også have været problematisk), og samarbejdet med administrationen er heller ikke så ringe endda, selv om nogle af voldsomste fyringssager godt kunne ligne det modsatte. Knap så godt er arbejdspresset, Christiansborgs indblanding og betalingen, som slet ikke står mål med arbejdstiden.

Noget, der var markant anderledes ved det seneste valg, var den store udskiftning af borgmestre. Halvdelen af kommunerne skiftede politisk chef.  Nogle konstitueringer lignede en blanding af en tv-serie og et reality show. I dag kan man se, at sådan måtte det være, efter gigantisk reform var blevet hverdag.

Dystre forudsigelser om samarbejdsklimaet efter de mange skift, gik ikke i opfyldelse.  Den kommunale verden har vist sig handlekraftig i den gigantiske velfærdsforandring, der måtte til. Det har krævet mod og samnmenhængskraft og det har givet nogle hug, men det viser også, at kommunalbestyrelserne gik i arbejde på den gode måde, da valgtummelen var overstået. Ja, der er da enkelte steder med dårlige politiske kulturer, men sådan var det også før. De kan være meget svære at forandre.

De to største udfordringer ligger stadig et helt andet sted: Valgdeltagelsen og de unges interesse. Hvis det skal ændres, er det fra nu af og ikke i efteråret 2013, der skal sættes ind.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: To år tilbage Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger