Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Til fætrene og kusinerne

Af Tom Ekeroth, tirsdag den 18. marts 2014 kl. 10.00

Politik egner sig glimrende som underholdning, hvad formodentlig de fleste ved, der har fulgt ægteparret Claire og Francis Underwoods stadigt højere og stadigt mere ambitiøse korthus.

I denne uge mødes en stor del af landets kommunalpolitikere i Aalborg til kommunalt topmøde, af nogen kaldet ”Danmarks største fætter-kusine-fest”. Det er ikke så glamourøst som Underwoods Washington-verden. Og heldigvis for det. Fiktion har som regel bedst af at forblive fiktion.

Det er også langt fra Borgens verden af spin-spin-spin, hvem-sagde-hvad og meningmålingernes feberkurve.  Fætrene og kusinerne leverer jordnært politisk arbejde, små ryk og store beslutninger. Selvfølgelig er der konflikter, bøvl og smålighed. Det er jo ikke nogen idealverden heller.

Men der er viljen til at få det bedste frem i politik, til at træffe nogle benhårde beslutninger – topmødet handler jo denne gang om et Danmark i hurtig forandring, om at nogen bliver større, mens andre bliver mindre. Og der er andre udfordringer: En reform som skal løfte Folkeskolen, og som dybest set skal være med til at forhindre at Danmark bliver et yderområde.

Så tak til fætrene og kusinerne (de sidste burde der så være lidt flere af). Det store arbejdende demokrati er en fornøjelse at opleve. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Til fætrene og kusinerne Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger