Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Stress og karriereplaner

Af Tom Ekeroth, mandag den 27. februar 2017 kl. 07.00

På journalisten.dk skriver Martin Kring et indlæg. Han er praktikant og sygemeldt med stress.

Indlægget er velskrevet og interessant. Han skriver blandt andet:

”Der er skabt en kultur, et præstationssamfund, som råber, at jo hurtigere man opnår anerkendelse, desto bedre føler man sig som menneske. Det er vi fra naturens side ikke indrettede til at kunne leve i eller med. Desværre. Vi er nødt til også at forsøge at være mennesker som for 50 eller 100 år siden.

Der skal formentlig nogle helt fundamentale ændringer til i måden, vi er på over for hinanden, og måden, hvorpå vi stiller krav til hinanden, hvis vi skal undgå den stresskultur, der er ved at vokse langt ud af proportioner.

Vi må for alt i verden ikke ende med et væld af studerende, der opgiver deres drømmeuddannelse og karriereplaner som følge af en skide folkesygdom, vi ikke lærer at tage alvorligt.”

Indlægget efterlader mig lidt delt. Den grumpy gamle mand i mig tænker nogenlunde sådan:

Journalistik har altid været stressende. Det er et grundvilkår, når man skal lave noget på tid, som man gerne vil gøre så godt som muligt. Og i konkurrence med andre. Men det rummer også glæder, sejre og store oplevelser.

Den unge skribents billede af hvordan, det var før i tiden er jo en illusion: Det var benhårdt at være menneske for 100 år siden. En kamp for dagen og vejen uden plads til drømme eller karriereplaner. Og hvis vi så bevæger os lidt længere frem i tiden til ”dengang jeg var i lære”, så lignede medieverdenen noget af Brødrene Grimm med nedrige dværge og mærkelige monstre (læs: chefredaktører). Siden har vi som alle andre steder fået personalepolitik og HR-konsulenter.

Jeg føler også med Martin Kring, og jeg kan se faresignalerne i ordene ”drømmeuddannelse” og måske endnu mere i ”karriereplaner”. Det virkelige liv er sjældent identisk med drømmene og man har ikke krav på en karriere, mange mennesker har levet godt uden. Sænk barren.

Men mere bekymrende er det jo, at 70.000 unge mellem 15 og 29 år hverken er under uddannelse eller i job. Mange af dem ville formodentlig ønske at de kunne være lidt jobstressede indimellem. De er vigtigere end studerendes karriereplaner.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Stress og karriereplaner Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger