Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Sagen Linda Sommer

Af Tom Ekeroth, onsdag den 1. juni 2016 kl. 08.00

Det er en mærkelig sag, der om kort tid skal behandles af retten:

Det konservative medlem af byrådet i Lolland Kommune Linda Sommer er efter 27 år i politiet blevet tiltalt for at have hjulpet en mand i arresten i Maribo, så han via Facetime på hendes mobiltelefon kunne overvære den sidste del af sin kones fødsel på et nærliggende hospital.

Den 50-årige politi(ker)kvinde mener på ingen måde, at hun har gjort noget forkert, og hun fortalte da også umiddelbart efter besøget i arresten om det på politistationen. Ifølge BT vurderer hendes chefer, at hun er trådt i tjeneste uden at have haft lov til det og har videregivet fortrolige oplysninger.

”For mig var det en helt naturlig ting at vise menneskelighed over for faderen i arresten, der ikke kunne være med til sit barns fødsel. Jeg havde oplyst arresten om, at man kunne ringe til mig, hvis fødslen gik i gang - jeg bor kun tre minutter fra arresten. Og da fødslen var i gang, filmede en af moderens veninder efter aftale den sidste del af fødslen, som faderen så kunne se med via min mobiltelefon, har Linda Sommer sagt til BT”

Nu forestiller jeg mig ikke, at straframmen er særligt høj, men en dom må vel betyde, at politikeren mister sit job i politiet og efterfølgende også sin valgbarhed.

Jeg kan ikke andet end hive et gammelt udtryk ud af tidslommen: Det vil være skammeligt. Så vidt jeg kan se er der ikke nogen, der har taget skade, bortset fra nogle regler. Tværtimod. Linda Sommer har for mig at se alt det som skaber en god lokalpolitiker: Hjertet på det rette sted, konduite, viljen til at finde løsninger.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Sagen Linda Sommer Felter med * skal udfyldes
 

Sandheden

Af:Linda Sommer, Selvstændig - Den10.01.2018 kl. 11:39Anmeld kommentar

Pgl. var ikke Bandidos - rocer, men ex.
Jeg havde sendt en mail og spurgt om lov. Svaret var "super fin ide".
Hvem har interesseret sig for den rolle, som jeg havde ved politiet?!
Der har kørt tjenestelig sag om leder, der påvirkede et vidne. Det må man gerne !!!!
Der har kørt tjenestelig sag om leder, der løj i retten. - Det må man gerne!!!!
Hvem beskytter tiltalte, når sagen bliver afgjort uden, at man bliver afhørt. Uagtet, at der foreligger en lægeerklæring samt psykologudtalelse!
Hvem har interesseret sig for den mailkorrespondance, som ledelsen igennem flere måneder forud havde omkring min person i forhold til min indkomst, politiske ståsted, frivillighed -
Hvem interesserer sig for de usandheder, som en leder frit kan skrive for at sagen fra ledelsens side kan "stå bedre".
Hvorfor blandede politiet min samlevers ex-kone ind i sagen!!!!

Mahatma Ghandi: "Det onde sker kun, når gode mennesker intet gør"

To sider er der jo altid

Af:Jur.Loll - Den11.11.2016 kl. 17:58Anmeld kommentar

Sagen handler så vidt vides ikke kun om at Linda Sommer har ladet en Bandidos rocker se sit barn blive født. Der er andre elementer i sagen, herunder noget med noget post ind i arresten.

Men, for at få den anden side med er det jo muligt at følge sagen helt tæt på, når den kommer for Landsretten d. 6 og 7 december 2016, i Nykøbing Falster. Sagen har nummer; Sags S-1765 – 16

Her vil man vel, uagtet sin holdning til dette og hint, få indsigt, som gør en i stand til selv at vurderer....

Med lov skal land bygges, gælder jo uanset om man har været ansat ved politiet i 25, 27 eller 30 år, om man lige er startet som politielev, eller aldrig har tænkt den tanke at arbejde som så.
Netop det at vi i Retten må stå for skud for vores handlinger, handler jo alene om hvad straffeloven har af indhold. Ikke hvad det enkelte individ står for.

Det er vel netop det der gør, at vi i rimeligt omfang, i Retten behandles ens - uanset om man tilhører dem Linda Sommer selv har bragt i Retten, eller som nu, hvor hun selv står tiltalt.

Netop derfor er udgangspunktet de 20 dages fængsel, som hun har fået indtil videre.....

Skriv hvad du søger